Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Trump offentliggør ny strategi for national sikkerhed

Trump offentliggør ny strategi for national sikkerhed
image_pdfimage_print

18. dec., 2017 – I dag tog præsident Trump et usædvanligt skridt med selv at annoncere sin administrations nye, nationale sikkerhedsstrategi, i en tale i Det Hvide Hus. I sine indledende bemærkninger understregede Trump, at den afviser det, som efter hans mening er de tidligere administrationers fejltagelser, med handelsaftaler og klimaaftaler, der skader den amerikanske økonomi, sikkerheds- og immigrationspolitikker, der gjorde amerikanere mindre trygge derhjemme og gjorde væksten af ISIS i Irak og Syrien, og ligeledes væksten af den nordkoreanske »atomtrussel«, mulig. Trump falbød sine egne træk for at omstøde disse fejlslagne politikker, inklusive på den økonomiske side at faldbyde kendsgerningen om det himmelstormende aktiemarked som hovedindikator for økonomisk velstand, som, sagde han, hans administration har bragt i de 11 måneder, den har været ved magten.

Som forord til den nye strategi erklærede Trump, at vi er i et konkurrenceområde, at vi konfronteres med skruppelløse regimer, internationale terroristorganisationer og kriminelle grupper tværs over grænserne; og at Rusland og Kina er rivaliserende magter, der søger at ændre verden på en måde, der står i modsætning til USA’s interesser. Samtidig roste han imidlertid, at USA havde givet Moskva information, som var med til at ødelægge et terrorangreb i Skt. Petersborg, Rusland, i forgangne weekend. Det er sådan, samarbejde bør fungere mellem USA og andre lande, sagde han. »Alt imens vi søger et sådant samarbejde, vil vi også forsvare vort land som aldrig før«, sagde han.

Selve strategien består af fire søjler, af hvilke den første er at sikre det amerikanske folk og det amerikanske hjemmeterritorium. Dette omfatter at bygge muren på USA’s sydlige grænse, stramme op på immigrationspolitikken ved at omstøde mange af de ændringer, som den tidligere administration har indført, og give USA’s Grænsekontrol, Immigrations- og Toldpoliti, samt andre tjenester, større støtte.

Strategiens anden søjle er at fremme USA’s velstand, fordi »økonomisk sikkerhed er national sikkerhed«, sagde han. Dette inkluderer det lovforslag om skattesænkning, der nu er på vej til vedtagelse i Kongressen, og at skride til handling over for unfair handel og tyveri af intellektuel ejendom.

Trump krævede ligeledes en total genopbygning af Amerikas økonomiske infrastruktur. I starten af sine bemærkninger havde Trump nævnt Amtrak-ulykken tidligere i dag i staten Washington, som, sagde han, viser, hvorfor vi må begynde at »fikse« USA’s infrastruktur.[1]

Den tredje søjle i Trumps nye strategi er »fred gennem styrke«; det vil sige, en afslutning af loftet over forsvarsbudgettet og en modernisering og udvidelse af militæret. Strategien, sagde Trump, erkender ligeledes rummet som et »konkurrencedomæne« og kræver et flerlaget missilforsvarssystem.

Den fjerde søjle er at fremme USA’s indflydelse i verden. Dette omfatter bestræbelser inden for diplomati og udvikling for at opnå bedre resultater i alle områder, for at beskytte USA’s interesser, finde nye økonomiske muligheder for amerikanere og udfordre amerikanske konkurrenter. Vi vil indgå nye partnerskaber med dem, der deler vore mål, sagde Trump.

[1] Togulykke nær Seattle mandag morgen med 3 døde og mange sårede. (-red.)

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*