Leder fra LaRouchePAC, 15. marts, 2018 – I sin ugentlige webcast i dag advarede Schiller Instituttets præsident, Helga Zepp-LaRouche rammende om, at den britiske operation imod Rusland, der i denne uge eskalerede med Londons anklager om, at Moskva er ansvarlig for forgiftningen med nervegas af den russiske MI6-dobbeltagent Sergei Skripal og hans datter, »lugter langt væk«. Dette er en »utrolig provokation« mod Rusland, sagde hun, men det er direkte relateret til det faktum, at Det britiske Imperium og dets efterretningstjenester er blevet totalt afsløret og svækket. »Tidligere« MI6-agent Christopher Steele er ikke alene blevet afsløret som den centrale person i forsøget på at bringe Trumps præsidentskab til fald i USA, men hans poteaftryk er også over det hele i Skripal-affæren – han var med til at gøre ham til en britisk dobbeltagent – såvel som også i tidligere, lignende sager, der involverede den russiske agent Alexander Litvinenkos død. Gennem sit Orbis Business efterretningsfirma har han tilbragt årtiet, siden han »forlod« MI6, på at fabrikere »beviser« for, at Rusland blandede sig i valgene i flere europæiske lande med det formål at ødelægge den Europæiske Union, og alle mulige andre angivelige »forbrydelser«.
Storbritanniens tidligere ambassadør til Usbekistan, Craig Murray, har påpeget svagheden i premierminister Theresa Mays anklager om, at Rusland havde forgiftet Skripal med den såkaldte nervegas Novichok. Som det rapporteres nedenfor, så påpeger Murray, at Novichok er et stof, ingen nogensinde har set, og hvis eksistens endda betvivles. Den britiske regerings laboratorie for kemiske våben i Porton Down har i publikationer erkendt, at det aldrig har set noget russisk Novichok. Hverken Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW) eller laboratoriet i Porton Down er overbevist om, at Novichok overhovedet eksisterer. Er det grunden til, at den britiske regering nægter at give OPCW en prøve af Novichok eller at følge den strenge protokol, som OPCW har etableret for efterforskning af sådanne sager?
Zepp-LaRouche forklarede, at dette seneste angreb mod Rusland, som meget hurtigt er eskaleret netop i løbet af denne uge, såvel som også truslerne fra USA’s ambassadør til FN, Nikki Haleys side om, at USA måske vil bombe Syrien, alt sammen har med det faktum at gøre, at »det Nye Paradigme er ved at vinde, og det gamle paradigme er splintret. Jeg mener, der nu kommer en ny, strategisk virkelighed, som kommer fra den Nye Silkevej, der konstant ekspanderer og går progressivt fremefter, og som omfatter flere end 140 lande, som [den kinesiske udenrigsminister] Wang Yi sagde for nylig på en pressekonference i Beijing«. Det ville være en alvorlig fejltagelse at undervurdere virkningen af præsident Vladimir Putins tale den 1. marts og hans annoncering af nye, avancerede våbensystemer, som gør Vestens ABM-systemer forældede, understregede Zepp-LaRouche. »Dette har skabt en ny, strategisk virkelighed, og jeg mener, at denne britiske operation og eskaleringen i Syrien virkelig er de sidste, på forhånd tabte kampe fra et systems side, der tydeligvis er ved at gå ned.« Det gør dem imidlertid ikke mindre farlige.
I det samme spor kommenterede den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov indsigtsfuldt, at det, der nu finder sted, er, at USA og dets vestlige allierede ser, at »den 500 år lange periode med vestlig dominans i globale anliggender er ved at nå vejs ende«. Overgangen til en ny, multipolær, demokratisk og retfærdig verdensorden vil tage nogen tid, sagde han til en forsamling i Moskva, »men allerede nu er denne overgang smertelig for dem, der i århundreder har vænnet sig til at regere verden «. Og de er »nervøse« over, at Rusland nu fremstår som en »ligeværdig partner, der ikke påtvinger andre noget, men som ikke tolererer diktater eller ultimatummer«. Han påpegede også, at Theresa May er »desperat« og svag og ude af stand til at holde løfter, hun har afgivet til befolkningen med Storbritannien, der gør klar til at forlade den Europæiske Union.
Fr. LaRouche påpegede, at Theresa May måske har set en James Bond-film for meget og tror, hun er den berygtede »M«, der var Bonds boss. Men, tilføjede hun, »dette er ikke nogen leg«. Dette antikverede persongalleri er farligt, men jeg tror virkelig, det er sådan noget James Bond-halløj. Hvis I nogensinde igen ser en James Bond-film, jeg mener, hvad er det, de gør? De er terrorister! De bryder loven! … og det er selvfølgelig hele britisk efterretnings fantasiverden. Folk bør virkelig kaste et ekstra blik på det og indlede en efterforskning af britisk ’aftalt spil’, både i tilfældet Trump og nu, i tilfældet Skripal«.
Zepp-LaRouche bemærkede, at hun ved årets begyndelse sagde, »vi må overvinde geopolitik«, for i en æra med atomvåben kan intet løses ved militære midler. »Det, der nu kommer fra briterne, kan kun bruges til én ting: det gør det absolut klart, hvilken rolle, de spiller. Det har de hele tiden gjort, men nu er det mere ude i det åbne end nogensinde før.« Det er derfor afgørende, »at vi virkelig sætter ind for at afslutte Det britiske Imperium og erstatter det med det Nye Paradigme, med et nyt sæt internationale relationer, baseret på suverænitet, baseret på respekt for den andens samfundssystem og for menneskehedens fælles mål, og jeg mener, at denne debat er absolut presserende påkrævet«.
Se hele Zepp-LaRouches webcast fra fredag, 15. marts: https://www.youtube.com/watch?v=ecoYSyypvB4
Dokumentation:
Tidligere britiske diplomat Craig Murray afviser beskyldninger om russisk nervegift
15. marts, 2018 – Den tidligere britiske ambassadør til Usbekistan Craig Murray har på sin webside afvist beskyldningerne om en russisk nervegift med hjælp fra kilder, som han siger, han ikke kan afsløre på nuværende tidspunkt. Han fremfører imidlertid, at »Novichok-historien er endnu et irakisk masseødelæggelsesvåben-fupnummer«, som titlen på hans blog lyder.
Storbritanniens regering hæver grundlæggende set, at den tidligere russiske agent i GRU (øverste efterretningsafdeling) Sergei Skripal, der blev en MI6-dobbeltagent, blev dræbt [sic] af »Novichok«, et stof, ingen nogensinde har set, og hvis eksistens endda betvivles, så hvis det virkelig blev brugt, ville det være første gang, og britiske eksperter ville ikke være i stand til at identificere det. Desuden burde de have afleveret en prøve til Organisationen for forbud mod kemiske våben (OPCW), som UK er medlem af.
Han opsummerer sine konklusioner som følger:
»1) Porton Down [den britiske regerings laboratorie, der arbejder med kemiske våben] har i publikationer erkendt, at det aldrig har set noget russisk ’Novichok’. Den britiske regering har absolut ingen ’fingeraftryks-information’, såsom urenheder, hvorved en prøve på stoffet med sikkerhed kunne tilskrives Rusland.
2) Frem til i dag har hverken Porton Down eller de globale eksperter i OPCW været overbevist om, at ’Novichok’ overhovedet eksisterer.
3) UK nægter at afgive en prøve til OPCW.
4) ’Novichoks’ blev specifikt designet til at kunne blive fremstillet fra almindeligt forekommende ingredienser på alle forskningssteder. Amerikanerne afmonterede og undersøgte den facilitet, der angiveligt skulle have udviklet dem. Det er fuldstændig usandt, at kun russere kunne fremstille dem, hvis nogen overhovedet kan.
5) Novichok-programmet lå i Usbekistan, ikke Rusland. Arven efter det blev arvet af amerikanerne under deres alliance med [usbekiske præsident Islam] Karimov, ikke af russerne.«
Foto: Storbritanniens PM, Theresa May.