Helga Zepp-LaRouche, torsdag 12. april kl. 18:
Britiske provokationer under falsk flag
sætter faren for krig på »Rød Alarm«
newparadigm.schillerinstitute.com
I skrivende stund, hvor denne meddelelse går ud ved middagstid på USA’s østkyst den 10. april, er der »rød alarm« over muligheden for, at en generel krig i de kommende dage bryder ud pga. en række provokationer, der kommer fra Det britiske Imperiums højeste niveauer. Med forsøget på at give Rusland skylden for den angivelige forgiftning af den britiske dobbeltagent Skripal og hans datter, og som kollapsede, da eksperter fra UK’s laboratorium for kemiske våben i Porton Down ikke kunne bekræfte, at stoffet, der blev brugt mod Skripal og datter, kom fra Rusland, blev de Londonbaserede »Hvide Hjelme« udkommanderet og hævdede – uden beviser – at syriske regeringsstyrker brugte kemiske våben i Ghouta. Dette udløste krav i FN’s Sikkerhedsråd om aktion mod Syrien, men også mod Iran og Rusland – et krav, der kom fra briterne, franskmændene og USA’s neokonservative.
Tredje provokation var raidet mod præsident Trumps personlige advokat Michael Cohens kontor, baseret på en henvisning fra den særlige anklager Robert Mueller, relateret til anklagerne imod Trump fra pornostjernen Stormy Daniels. Selv om Muellers efterforskning af Cohen intet har at gøre med beskyldninger om, at Trump indgik et ’aftalt spil’ med Putin for at vinde valget i 2016, så er kilden til alle tre provokationer den samme – de er alle en del af kampagnen fra City of Londons imperiekræfter og deres neokonservative allierede på Wall Street, for at forhindre Trump i at lykkes med sit kampagneløfte om at afslutte krige for regimeskifte og skabe en positiv samarbejdsrelation med Ruslands præsident Putin.
En publikation fra LaRouche Politiske Aktionskomite kaldte raidet mod Cohens kontor for »et direkte forsøg på at afpresse denne præsident [Trump] ind i den krig, han blev valgt til at stoppe«. Helga Zepp-LaRouche sagde om denne situation, at vi »sidder på en krudttønde«.
Hør med denne torsdag, hvor Helga fremlægger inside-historien bag det desperate, britiske krigsfremstød og de nødvendige skridt, der må tages for at stoppe det.