God eftermiddag, det er den 20. juli 2018, mit navn er Matthew Ogden, og du lytter til vores strategiske opdatering fra LaRouchePAC.com. Altså, det er nu fem dage siden det historiske Helsinki-topmøde mellem præsident Trump og præsident Putin. Som man kan se på skærmen der: amerikansk-russisk samarbejde: “En god ting og ikke en dårlig ting”. Dette er ved at blive præsident Trumps slagord, og han har gentaget det ofte, inklusive under den fælles pressekonference med Præsident Putin i Helsinki i dag.
I dag befinder vi os 5 dage efter den pressekonference, og dagens store nyhed, som totalt har chokeret hele Washingtons politiske etablissement, er, at præsident Trump har inviteret præsident Putin til at rejse til USA for at besøge Washington og holde et opfølgningsmøde i Det Hvide Hus ved et officielt besøg til efteråret. Dette blev annonceret i et tweet i går eftermiddags af Det Hvide Hus’ pressesekretær, Sarah Sanders, og hun sagde følgende: I Helsinki indvilgede POTUS (President of the United States, red) i igangværende dialoger på arbejdsniveau mellem personalet i de to sikkerhedsråd. Præsident Trump bad ambassadør John Bolton om at invitere præsident Putin til Washington til efteråret, og de diskussioner er allerede undervejs.
Så altså… dette sendte øjeblikkeligt hele Washingtons politiske medie-etablissement ud i et totalt hysteri, oveni den tilstand de allerede befandt sig i efter pressekonferencen i Helsinki. Der var udråb om forbrydelser og embedsmisbrug fra sådanne bemærkelsesværdige personer som tidligere CIA-direktør John Brennan, udråb om forræderi; selv et demokratisk kongresmedlem greb tilsyneladende til Twitter for at opfordre til et militærkup mod USA’s præsident. Utroligt! Så Trump har reageret med en serie af tweets, som ramte sømmet på hovedet, og faktisk siger at de mennesker, som reagerer så hysterisk på genåbning af en konstruktiv dialog i forhold til Rusland, er forstyrrede, og at de hellere vil gå i krig end at se USA og Rusland komme overens.
LaRouchePAC Fredags Webcast – 20. juli, 2018
Skrevet den 24. juli 2018 i Alle Nyheder, USA, USA's nye præsidentskab
0 Kommentarer