23. juli 2018 (EIRNS) – Pressesekretær Sarah Sanders fra Det hvide Hus meddelte i dag, at Præsident Trump overvejer en tilbagekaldelse af sikkerhedsgodkendelserne af flere højtstående efterretningsfolk og juridiske embedsmænd fra Obama-æraen. Hun beskyldte de tidligere embedsmænd for at have “politiseret” eller “monetariseret” deres embedsførelse, rapporterede Fox News’ Brooke Singman i dag.
Sanders udtalte, at Trump overvejer en tilbagekaldelse af flere sikkerhedsgodkendelser af nogle tidligere embedsmænd, efter Sen. Rand Paul (R-KY) havde opfordret præsident Trump til specifikt at tilbagekalde tidligere CIA-direktør John Brennans godkendelse. I dag tweetede Sen. Rand Paul: “I dag møder jeg præsidenten, og jeg vil bede ham om at tilbagekalde John Brennan sikkerhedsgodkendelse! “
John Brennan er berygtet for at modarbejde udgivelsen af de sidste 28 sider fra Kongressens forespørgsel i 2002 omkring 11. september, som afslørede hjælpen fra forskellige saudiarabere til de saudiarabiske piloter/flykaprere, involveret i angrebet 11. september.
Udvalgsformand Bob Goodlatte fra Repræsentanternes Hus (R-VA) sagde, at Kongressen har “mange spørgsmål” til John Brennan. Brennan kaldte Trumps udtalelser efter topmødet i Helsinki for “forræderiske”. Goodlatte sagde, at Brennan muligvis kunne have en forudindtagethed mod Trump, og at dette kunne have påvirket hans dømmekraft i tjenesten.
“Det er en meget foruroligende ting, at både han og [tidligere FBI-direktør] James Comey – som skulle være upartiske embedsmænd – der udfører deres arbejde på meget vigtige områder – udtrykker den slags ekstreme fordomme, som de nu har gjort, hvilket jeg tror afspejler ret præcist, hvad de gjorde tilbage i 2016, sagde Goodlatte.