’Fire magter’ påviser de nødvendige løsninger
Den 3. marts (EIRNS) – I den sidste uge har der været flere regionale kriser, der alle kunne være gnisten, som startede en krig der kunne blive global praktisk talt fra den ene dag til den anden. Og dog viser der sig også udveje, hvorved man kan løse disse kriser på en måde, der kunne indebære et helt nyt paradigme for menneskeheden som helhed.
Selv om topmødet mellem Trump og Kim ikke førte til en afsluttet aftale, gav begge parter udtryk for begejstring over de opnåede fremskridt og for fortsatte fredelige forhandlinger, mens Nordkorea annoncerede en fortsat suspendering af atomprøvesprængninger, og USA annoncerede en afslutning af store militære øvelser med Sydkorea. Det bemærkes specielt, at begge parter omhyggeligt koordinerede deres forhandlingspositioner og deres efterfølgende planlægning med Rusland, Kina, Japan og Sydkorea.
Samtidig blev to atombevæbnede nationer i Sydasien trukket ind i en farlig militær ildkamp, der, som sædvanligt, blev fremprovokeret af et frygteligt terrorangreb på Indien af udenlandsk kontrollerede terrorister baseret i Pakistan. Alligevel er, også her, USA, Rusland og Kina alle involveret i at lette krisen, og vil muligvis lykkes med at bringe Indien og Pakistan sammen om at modvirke terrorisme, og derefter gå videre til højere niveauer af samarbejde.
Helga Zepp-LaRouche sagde i sin ugentlige webcast i fredags: “Disse to hændelser – Nordkorea og nu også situationen i Indien og Pakistan – viser, at verden absolut har brug for samarbejdet mellem, som minimum, de fire stormagter, USA, Rusland, Kina og Indien. Det er en af grundene til, at min mand, Lyndon LaRouche, allerede for mange år siden opfordrede til en fire-magts aftale for at tage højde for alle de større problemer i verdenssituationen, herunder behovet for et nyt finans- og kreditsystem, et Nyt Bretton Woods-system.”
Med ‘Russiagate’ kupforsøget næsten dødt (selv den løgnagtige Michael Cohen måtte over for de savlende demokrater i Kongressen indrømme, at han ikke havde noget bevis for ‘aftalt spil’) gik de nederdrægtige, korrupte kupmagere blandt kongresdemokraterne (Schiff, Nadler og Warner) i dag på søndags-‘talkshows’ for at lufte deres næste række af angreb på den behørigt valgte præsident for USA: seks kritiske kongreskomiteer, nu under demokratisk formandskab, vil spilde lovgivernes tid og skatteydernes penge med flere undersøgelser og et utal af stævninger, for at fortsætte heksejagten – men skifte over til at grave i enhver småkriminalitet, de kan afdække, eller opfinde, vedrørende Trumps økonomi. Trump betegnede dette ‘Schiffy-skiftet’.
Den enkelte kendsgerning, at afsættelsen af præsident Donald Trump fra embedet ved rigsretssag eller på anden vis, ville efterlade krigshøgen Mike Pence med kontrollen, klar til at føre krig mod Rusland og Kina (som Trump vil være venner med), er nok til at overbevise enhver tænkende person om, at den egentlige hensigt bag anti-Trump-kampagnen bliver orkestreret fra London.
Problemet ligger netop i at finde sådanne ‘tænkende personer’. Zepp-LaRouche behandlede problemet i sin webcast: “I betragtning af det faktum, at det gamle paradigme falder fra hinanden, disintegrerer, er der mennesker og kræfter som repræsenterer dette gamle paradigme, der presser på for at få en konfrontation. Jeg synes at det er ekstremt presserende at erkende nødvendigheden af at menneskeheden bevæger sig ind på en helt ny form for tænkning, et nyt paradigme, hvor man etablerer nye internationale forbindelser, der tager hensyn til sikkerhedsinteresser, økonomiske interesser og alle nationers politiske interesser. Den eneste måde det kan gøres på, er at etablere et system af højere orden, et nyt paradigme, der overkommer geopolitikken og sætter menneskeheden som et hele i første række, og derefter alle nationale og regionale interesser i anden række …. Jeg synes det er meget vigtigt, at vi udvikler en anden form for tænkning for at nærme os disse problemer. Nikolaus af Cusa, som tænkte på disse ting allerede i det 15. århundrede, skabte ideen om, at der er behov for “et sammenfald af modsætninger” – coincidentia oppositorum – som en tilgang til at løse problemer. Man finder et højere niveau af fornuft, hvor det er muligt at løse de problemer, der på et lavere ‘aristotelisk’ niveau af modsigelser ser uløselige ud. Det er det som Einstein også udtrykte på en anden måde. Han sagde, at man aldrig vil finde en løsning indenfor den samme metoderamme, som fik problemet til at opstå i første omgang. Det betyder, at man ikke bare kan forsøge geopolitisk at samle puslespillet her og puslespillet der; men man må definere de fælles interesser for hele menneskeheden.”
