Forsøger Mike Pompeo at starte en ‘varm’ krig med Kina og Rusland, før det amerikanske valg?

Forsøger Mike Pompeo at starte en ‘varm’ krig med Kina og Rusland, før det amerikanske valg?
image_pdfimage_print

Den 20. august (EIRNS) – Når man overvejer det spørgsmål, må man ikke overse den kendsgerning, at Mike Pompeo er det britiske imperiums muldvarp indenfor Trump-administrationen, der ligesom Henry Kissinger før ham sværger feudalt troskab til London, hvis politik er konfrontation, ikke samarbejde, med Rusland og Kina. Og glem heller ikke, at Londons erklærede intention er, med alle midler, at forhindre en anden Trump-administration.

Pompeo meddelte, at han vil mødes med FN’s Sikkerhedsråds præsident den 20. august for at “bekendtgøre en hurtig genindførelse”, dvs. det amerikanske krav om, at alle sanktioner mod Iran, der gradvist blev ophævet under JCPOA-aftalen, genindføres igen. Dette til trods for, at USA for år tilbage ensidigt ophævede og trak sig ud af JCPOA. Pompeo fortsatte med direkte at true Rusland og Kina med yderligere sanktioner mod dem, hvis de ikke gik med på genindførelsen. Det er unødvendigt at sige, at topembedsmænd i både Rusland og Kina straks afviste Pompeos arrogante trusler og beskrev dem som “absurde”.

For en uge siden fortalte den kinesiske ambassadør i USA, Cui Tiankai, til et publikum hos Brookings Institutionen i Washington, at forholdet mellem USA og Kina ”går i den forkerte retning”, af nogle beskrevet som et ”frit fald”. Han sagde, at “det er alarmerende, at der er forsøg på “at ophæve det gode samarbejdsforhold, der blev opbygget i årevis mellem de to lande, på præcis det tidspunkt hvor en “hærgende pandemi og den deraf følgende nedadgående økonomi” kræver mere, ikke mindre samarbejde. Han opfordrede USA til at “samarbejde med Kina og andre lande for at sikre, at den internationale orden og det globale system imødekommer behovene i hele det internationale samfund”, og for ikke “at lade situationen komme ud af kontrol”.

Tro ikke et øjeblik på, at briterne ikke vil udløse egentlig krigsførelse for at opnå deres strategiske mål. Helga Zepp-LaRouche gik direkte til spørgsmålet i sin ugentlige webcast den 19. august, hvor hun forklarede, at nogle eksperter “er bekymrede over, at en militær konfrontation mellem USA og Kina ikke er utænkelig. Nogle mennesker er endda bekymrede for, at dette kan ske før valget – der kan nemt skabes en hændelse, som Trump derefter vil blive konfronteret med, som vi har set det mange gange i den forgangne tid”.

Zepp-LaRouche var af samme mening: ”Jeg tror, at der absolut er fare for, at hvis det kommer dertil, vil det kunne komme ud af kontrol. Og hvis man studerer logikken i atomkrig, er det givet, at sandsynligheden taler for, at det vil føre til generel atomkrig. Så dette er en meget farlig situation der kræver en fuldstændig holdningsændring. Det faktum, at demokraterne og folk i Trump-administrationen, som Pompeo, Esper, Navarro m.fl., alle har lagt sig fast på denne anti-Kina-kurs, må virkelig imødegås.

”Vi har brug for samarbejde mellem USA og Kina om alle relevante spørgsmål – økonomien, pandemien, verdenssundhedssituationen… Vi har virkelig at gøre med civilisations overlevelse som sådan”.

Zepp-LaRouche behandlede derefter løsningen på krisen:

”Og som vi gentagne gange har argumenteret for, at den eneste måde man kan opnå dette er at få de førende regeringer i verden, eller i det mindste en god repræsentation af sådanne regeringer, til at vedtage den slags altomfattende omorganisering, som min mand, Lyndon LaRouche, kæmpede for igennem 50 år af hans liv: Der er brug for et nyt Bretton Woods-system, der giver billige, langfristede kreditter til industrialiseringen af udviklingslandene, for at re-industrialisere USA og Europa, for at samarbejde med Rusland og Kina om udvikling af især Afrika, Latinamerika samt asiatiske lande, for at overvinde fattigdom og den nuværende tilstand, der gjorde det muligt for denne pandemi at løbe ud af kontrol, især i den såkaldte Tredje Verden”.

Derfor er et topmøde mellem P-5-lederne, for at drøfte løsninger inden for de retningslinjer som Lyndon LaRouche nærmere har angivet, den mest presserende strategiske prioritet.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*