Biden-administrationen slipper finansiel krigsførelse løs mod Rusland; er vi blevet vanvittige?

Biden-administrationen slipper finansiel krigsførelse løs mod Rusland; er vi blevet vanvittige?
image_pdfimage_print

Den 15. april (EIRNS) – Det Hvide Hus bekendtgjorde en række sanktioner mod Rusland i dag, den alvorligste – på grund af hvad det indebærer – er et angreb på Ruslands evne til at udstede gæld i rubler, med det erklærede formål at udløse massiv kapitalflugt og ødelæggelse af den russiske økonomi.

Ved at forbyde amerikanske virksomheder og finansielle institutioner at købe statsgæld i rubler fra den 14. juni 2021 har USA – som en højtstående embedsmand gav pressen en baggrundsorientering om i dag – til hensigt at fremprovokere “en negativ feedback-loop”: “Dette er det vigtigste marked der finansierer den russiske regering… Fjernelse af amerikanske investorer som købere på dette marked kan skabe en generel afkølende effekt, der hæver Ruslands låneomkostninger og tillige fører til kapitalflugt og en svagere valuta. Og alle disse ting har en væsentlig indvirkning på Ruslands vækst og inflationsresultater.”

Biden retfærdiggjorde foranstaltningerne, som omfatter udvisning af ti diplomater og andre sanktioner, ved at “erklære en national nødsituation med hensyn til den usædvanlige og ekstraordinære trussel mod USA’s nationale sikkerhed, udenrigspolitik og økonomi”, som Rusland angiveligt udgør. Hans bekendtgørelse truer også med at indføre yderligere foranstaltninger i fremtiden: ”Vi er parate til fremadrettet at pålægge Rusland betydelige og varige omkostninger, hvis de ikke opfører sig som de får besked på.

Den russiske talskvinde for udenrigsministeriet, Maria Zakharova, svarede på foranstaltningerne: “Vi har gentagne gange advaret USA om konsekvenserne af deres fjendtlige skridt, der øger konfrontationen mellem vores lande til farlige niveauer”. Hun bemærkede også ifølge en redegørelse i Sputnik, at sådanne amerikanske handlinger rejser tvivl om “gennemførligheden af brugen af dollaren og pålideligheden af vestligt kontrollerede betalingssystemer”. Den 11. april fortalte den russiske udenrigsminister Sergei Lavrov IRNA-presseagenturet, at Rusland i lyset af de dræbende økonomiske sanktioner over for lande som Syrien, Yemen, Iran og Venezuela vil ”øge indsatsen for at reducere risici forbundet med sanktioner”, og at ”gradvise skridt burde tages for at bevæge sig mod af-dollarisering”.

Bidens træk i dag kunne meget vel accelerere processen med BRICS og associerede lande, der bevæger sig for helt at droppe dollaren i selvforsvar og muligvis detonere hele det transatlantiske finanssystem. Den store vinder af et kombineret sammenbrud af det finansielle system og krigslignende konfrontation mellem USA og Rusland og mellem USA og Kina ville være det britiske imperium.

Provokationerne i Ukraine og Taiwan mod henholdsvis Rusland og Kina skaber også fortsat en alvorlig fare for militær konfrontation. Tilføj dertil den forværrede pandemi og hungersnøden, der truer hundreder af millioner, og vi har hvad Helga Zepp-LaRouche har omtalt som en civilisationskrise af en hidtil uset karakter.

For at vække verden til denne fare, for at ryste folk ud af den moralske ligegyldighed, der avler pessimisme og passivitet, udsendte Zepp-LaRouche og Schiller Instituttet i dag en “indtrængende opfordring til at stoppe folkedrabene i Syrien og Yemen; det vestlige systems moralske sammenbrud råber på et nyt paradigme”.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*