27. april (EIRNS) — Indtil magten fravristes dem, der i øjeblikket udøver den over USA, og et nyt paradigme for økonomi, kultur og politik bliver bestemmende for landets politik, vil truslen om krig kun eskalere, indtil den bliver en dødelig og uafvendelig virkelighed.
Dette fremstød mod krig, drevet af oligarkiet der udøver kontrol over regeringerne, institutionerne og den fremherskende kultur i USA og Storbritannien, kommer fra en absolut forpligtelse til at knuse Rusland og Kinas uafhængighed, og forhindre enhver udfordring for den post-sovjetiske unipolære orden. Den iboende modsætning mellem de oligarkiske engagementer i geopolitisk, militær kontrol internationalt, og i økonomisk kontrol "indenlandsk", kan ikke løses ved blot at vokse og konkurrere, men kun ved at knuse.
Faren øges, både i forhold til Rusland og Kina
Overvej Ruslands reaktion på afsløringerne af et forpurret statskup i Hviderusland, der skulle omfatte mordet på dets præsident, Aleksandr Lukashenko. Under sin tale den 21. april til den Russiske føderale Forsamling henviste præsident Putin til optrapningen fra sanktioner til mord: ”I dag er denne praksis ved at forfalde til noget endnu farligere – jeg henviser til den nylig afslørede direkte indblanding i Hviderusland i et forsøg på at orkestrere et statskup og myrde præsidenten for dette land … Dette går for vidt. Dette overskrider alle grænser”. Han advarede gerningsmændene om, at "Ruslands reaktion vil være asymmetrisk, hurtig og barsk".
Søndag udgav det hviderussiske stats tv-station, ONT, et "anti-fake" tv-show, der foregav at vise en hemmelig video af kupmagernes planlægning, deres tilståelser og et svar til nyhedsformidleren på det amerikanske udenrigsministeriums benægtelse af enhver involvering i et mordplot: ”Vi skal sige jer, hvor Washington kan lede efter sandheden. I Washington selv! Bidens rådgiver, Michael Carpenter, kan fortælle om det, hvis han vil”.
Carpenter, vicepræsident Bidens udenrigspolitiske rådgiver, der var medforfatter sammen med Biden til en artikel i 2018 med titlen: "How to Stand up to the Kremlin", var tidligere viceforsvarsminister angående Rusland og Ukraine og arbejder i dag i Atlanterhavsrådet og Penn Biden Center. Hviderusland, Ruslands trofaste allierede i Europa, har derfor på nationalt tv direkte anklaget en højtstående amerikansk embedsmand, der er tæt forbundet med præsident Biden, for mordforsøg på sin præsident. Hvor vil dette føre hen?
Adspurgt om Kinas reaktion på amerikanske sanktioner og andre skridt mod Rusland, var det kinesiske udenrigsministeriums talsmand, Wang Wenbin, skarp. Han blev spurgt: ”For nylig har USA indført omfattende sanktioner mod Rusland… I sin seneste ”Tale til Nationen” advarede præsident Putin Vesten om ikke at krydse den røde linje, ellers ville Moskvas svar få de skyldige til bittert at fortryde deres ageren. Har Kina nogen kommentar til dette”?
Wang svarede: ”Kina har hele tiden fastholdt, at forskelle skal løses ordentligt gennem konsultationen mellem ligeværdige på grundlag af gensidig respekt. Vi afviser tilgangen med villigt at ty til ensidige sanktioner eller trusler om sanktioner. En sådan adfærd udgør magtpolitik og overformynderisk tyrannisering, som ikke får nogen støtte og i stigende grad afvises… Kina og Rusland har et omfattende strategisk partnerskab for koordinering i den nye æra. Vi vil fortsætte med at forstå og støtte hinanden i at beskytte vores respektive suverænitet, sikkerhed og udviklingsinteresser”.
Amerikanere i særdeleshed må modstå det opsplittende og betydelige nonsens, der fremføres som den dominerende indenrigspolitiske debat, og i stedet anerkende den ekstreme fare, som den britisk styrede krigskampagne imod Rusland udgør. Dette krav om krig blev netop udtrykt på ny i de seneste sindssyge krav fra Royal Institute for International Affairs, denne gang baseret – ikke på valgfusk, hacking af offentlige værker, ineffektive forgiftninger, dusører, men på en eksplosion i Tjekkiet i 2014.
Krigskampagnen vil fortsætte med at finde nye påskud, så ofte som det er nødvendigt, og ophører kun ved at blive besejret. Vil man tage denne udfordring op?