Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Ti år med Bælte & Vej: Den afgørende betydning af infrastruktur -– CGTN (Kinas statslige tv-selskab)

Ti år med Bælte & Vej: Den afgørende betydning af infrastruktur -– CGTN (Kinas statslige tv-selskab)
image_pdfimage_print

Det er så godt som sikkert, at virkningen af Bælte- og Vej-Initiativet (BVRI), som præsident Xi Jinping tog initiativ til for kun 10 år siden, vil blive bedømt af fremtidige historikere i verdenshistorien som en af de enestående begivenheder, der markerer afslutningen på en æra og begyndelsen på en ny epoke.

For i løbet af disse 10 år – hvoraf de første ca. fem forløb ret ubemærket, næsten helt blokeret af de vestlige medier og tænketanke – udløste kraften i BVI’s store infrastrukturprojekter en monumental ændring i den strategiske situation.

Mange lande i det Globale Syd kunne for første gang opleve de forvandlende fordele ved store infrastrukturprojekter, og med dem det konkrete perspektiv for at overvinde den fattigdom og underudvikling, som det neoliberale finansielle system i den transatlantiske sektor havde dømt dem til.

Kina var selvfølgelig i stand til at lancere og gennemføre BVRI baseret på den rige kulturelle tradition fra den gamle Silkevej, fordi landet havde gennemført en gigantisk omstilling fra et fattigt land til det, der meget vel allerede kunne være den mest magtfulde økonomi i verden med hensyn til reel produktionskapacitet.

Med Deng Xiaopings reform- og åbningspolitik indledte Kina den mest imponerende fattigdomsbekæmpelsespolitik nogensinde ved at løfte 850 millioner mennesker ud af fattigdom, hvilket kulminerede med præsident Xis meget personlige håndtering af at finde stadig mere innovative måder at tackle fattigdom på i fjerntliggende landområder.

Dette hidtil usete succesfulde kinesiske økonomiske mirakel var den medfødte kredit, som BVRI fra starten tilbød alle fremtidige deltagerlande, som der nu er 150 af, og som derfor repræsenterer langt størstedelen af den menneskelige art.

I modsætning til vestlige kritikere af BVRI, som altid ser verden gennem spejlbriller, hvor de kun kan se projektionen af deres egne motiver, og som fejlagtigt fremstiller historiens største infrastrukturprojekt som et udtryk for Kinas imperiale ambitioner, repræsenterer den længere historiske bue af det kinesiske økonomiske mirakel, der strækker sig ind i BVRI, faktisk den største forbedring af menneskerettighederne på planeten til dato.

 

Den værste krænkelse af menneskerettighederne

Fattigdom er den værste krænkelse af menneskerettighederne. Forestil dig: Et fattigt barn bliver født af fattige forældre; underernæring og utilstrækkelig sundhedspleje forhindrer den fulde udvikling af hans eller hendes krop; ingen eller dårlig uddannelse forhindrer udfoldelsen af alle sindets kreative potentialer; barnet bruger hele sin energi på at finde et måltid om dagen, og så river en sygdom, der kunne behandles, for tidligt dette ufuldendte liv væk på grund af mangel på medicin til en overkommelig pris. Den fattige person dør uden nogensinde at have haft chancen for at leve det liv, det potentielt kunne have levet. Er det ikke den værste krænkelse af menneskerettighederne, som indtil videre har ramt mange milliarder mennesker?

Tværtimod: De samme vestlige kræfter, som klager over BVRI, har haft årtier efter Anden Verdenskrig, hvor de kunne have bygget infrastruktur i Afrika, Asien og Latinamerika, men de undlod at gøre det. De foretrak at holde landene i det Globale Syd bevidst underudviklede som råvareeksporterende lande, så de kunne kontrollere alle led i den værdiforøgende produktionskæde og høste profitten, mens de holdt udviklingslandene i lænker af kreditbetingelser, som cementerede deres ugunstige stilling.

Denne bevidste fortsættelse af kolonialismen i sin moderne form ødelagde ikke kun livet for ofrene for denne politik, men også den moralske karakter hos de mennesker, der tillod denne situation at fortsætte, og som fantaserer om, at de lever i en smuk have, mens resten af befolkningen lever i en jungle.

Et rent landligt samfund vil forblive fattigt. Som den tyske økonom Friedrich List bemærkede, vil et rent landbrugssamfund altid forblive fattigt, da det har lidt at sælge og endnu mindre at købe ting for, og derfor ikke vil deltage i en blomstrende handel.

Udviklingen af en grundlæggende infrastruktur er derfor forudsætningen og nøglen til en harmonisk udvikling af landbrug, handel og industri, og produktionen fremmer kunst, videnskab og færdigheder, som er kilden til velstand og en stadigt stigende levestandard.

 

Infrastruktur og produktivitet

Basal infrastruktur, som er det underliggende idemæssige fundament for BVI’s mange projekter, åbner derfor portene for frigørelsen af individets kreativitet til at opdage og anvende universets grundlæggende universelle principper som videnskabeligt og teknologisk fremskridt i produktionsprocessen.

Det er denne forøgelse af produktiviteten, der er den eneste kilde til social værdi, ikke ressourcerne som sådan eller handelsbetingelserne. Infrastruktur er ikke en tilføjelse til landbrug og industri: den definerer på hvert udviklingsniveau spændvidden af den umiddelbare produktivitet per person og per kvadratkilometer i produktionsprocessen.

Samarbejdet mellem forskellige lande og Kina inden for rammerne af BVRI gør det muligt for hidtil mindre udviklede lande at springe over til mere avancerede niveauer af infrastruktur. Gode eksempler på dette er jernbanen mellem Kunming og Singapore, som gør Laos til det første land, der tilsluttes det kinesiske højhastighedstognet ved hjælp af kinesisk teknologi, og højhastighedstoget, der forbinder to af Indonesiens største byer, Jakarta og Bandung, med en tophastighed på 350 kilometer i timen.

Handlen mellem Kina og Europa er i høj grad blevet muliggjort af 77.000 godstog mellem Kina og Europa i løbet af de sidste 10 år, der har betjent 217 byer i 25 europæiske lande, som det blev offentliggjort for nylig af den Nationale udviklings- og Reformkommission. De har transporteret 7,31 millioner containere med varer til en samlet værdi af 340 milliarder dollars.

Den forbedrede indbyrdes forbundethed og de forskelligartede transportkanaler var klart til gavn for alle deltagende lande uden “risici”. De, der propaganderer for “derisking” fra disse fordele, bør studere de grundlæggende lektioner i økonomi. De, der ønsker at være en del af et nyt paradigme i internationale relationer, bør samarbejde med BVRI til deres egen fordel.

Foto: Paul Carmona, CCO

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*