Kontakt os: +45 53 57 00 51 eller si@schillerinstitut.dk

Der er en kraft i sandheden, som magt ikke kan modstå

Der er en kraft i sandheden, som magt ikke kan modstå
image_pdfimage_print

Den 28. januar 2024 

Den tidligere britiske ambassadør i Usbekistan, Craig Murray, påpegede i timerne efter Sydafrikas (og verdens) sejr ved Den Internationale Domstol (ICJ) den 26. januar, at “det bliver sværere” for det anglo-amerikanske etablissement at ignorere sandhedens magt, som under visse omstændigheder, som i Tyskland i 1989, kan vælte despoti ved at “banke falskhedens tanker ud”. Der er konsekvenser, som ubønhørligt kan følge af en befolkning og en verden, der er inspireret og vækket til at handle på vegne af den åbenbarede sandhed. I et interview med dommer Andrew Napolitano den 26. januar udtalte Murray:

“Joe Biden har tydeligvis problemer med centrale dele af sin egen demokratiske koalition, som er ekstremt utilfredse med at støtte folkedrab. Og denne (ICJ’s) afgørelse vil i høj grad styrke deres position. Og vi må huske, at denne sag (om folkedrab), som ICJ nu har erklæret for sandsynlig, og som vil blive behandlet – havde Joe Biden erklæret for grundløs. Og han bliver nu modsagt af 15 af de mest erfarne dommere på planeten.

“Så det bliver sværere for USA. Men jeg er ikke i tvivl om, at det stadig vil blive nedstemt, i betragtning af Bidens fortid. Derefter vil det gå tilbage til Generalforsamlingen. Og selvom folk siger, at Generalforsamlingen ikke har nogen magt, skal det bemærkes, at en vigtig del af dagens dom (i ICJ) var oplæsning af en resolution fra Generalforsamlingen. I øvrigt har ICJ et meget tæt forhold til Generalforsamlingen. Generalforsamlingen beder jævnligt ICJ om udtalelser om sager, der er til behandling i Generalforsamlingen. Så det vil gå tilbage dertil, og der vil USA blive ydmyget. Nogle af deres europæiske allierede vil forlade dem, fordi folk begynder at bekymre sig om personligt ansvar for medvirken til folkedrab.

“Bare for at give et eksempel: Her i Storbritannien er folkedrabskonventionen indarbejdet i den nationale lovgivning, nærmere bestemt i loven om Den Internationale Straffedomstol fra 2001. Og medvirken til folkedrab er en lovovertrædelse her. Så hvis ICJ afgør, at der er tale om folkedrab, vil de der leverede våben til Israel, de der organiserede overvågningsflyvninger for at hjælpe Israel med at bombe Gaza, de der videregav efterretninger til Israel, og de ledende politikere, der godkendte alt dette – de er alle potentielt i fare for at blive anklaget for medvirken til folkedrab. Jeg er ret sikker på, at det vil være tilfældet i en lang række lande. Så jeg tror, at dette har potentiale til at påvirke staters adfærd.”

To situationer, der nu udspiller sig i det sydvestlige Asien – og som begge højst sandsynligt er en form for gengældelse for ICJ’s afgørelse den 26. januar til fordel for Sydafrikas begæring – kan på kort sigt afsløre institutionerne og den dybere politiske opbakning til Netanyahu-regeringens nuværende ubarmhjertige etniske udrensning af Gaza for verden. Ni nationer har pludselig meddelt, at de suspenderer finansieringen af FN’s Hjælpeorganisation for Palæstinaflygtninge i Mellemøsten (UNRWA). Dette agentur, som siden 1949 har været centralt for at opretholde hele sektorer af den palæstinensiske befolkning, og som allerede er blevet reduceret fra 13.000 til 3.000 ansatte, bliver de facto lukket ned, baseret på israelske påstande om, at “nogle af dets ansatte” måske var involveret i angrebet den 7. oktober. USA, Canada, Tyskland, Storbritannien, Schweiz, Finland, Italien og andre lande har skåret ned på hjælpen. Men FN’s generalsekretær Guterres har påpeget, at: “Af de 12 involverede personer blev 9 straks identificeret og afskediget af UNRWA’s generalkommissær, Philippe Lazzarini; en er bekræftet død, og identiteten på de to andre er ved at blive afklaret…. Enhver FN-ansat, der er involveret i terrorhandlinger, vil blive holdt ansvarlig, herunder gennem strafferetlig forfølgelse.”

Så er der udtalelsen fra præsident Joe Biden om USA’s intention om at reagere på drabet lørdag den 27. januar på tre amerikanske soldater i Jordan. “Mens vi stadig er ved at indsamle fakta om dette angreb, ved vi, at det blev udført af radikale Iran-støttede militante grupper, der opererer i Syrien og Irak…. Og vær ikke i tvivl – vi vil stille alle de ansvarlige til regnskab på et tidspunkt og på en måde, som vi selv vælger.”

Fra Afghanistan til Ukraine til Gaza til Iran er “dårskabens march” af det døende angloamerikanske finansielle etablissement  i stigende grad målet for både hån og indgriben fra dem der har valgt, som Sydafrika gjorde, at stå op for menneskeheden og har genopdaget sandhedens magt gennem det vellykkede sydafrikanske ICJ-initiativ. Dette omfatter i stigende grad kræfter i USA. Veteran Intelligence Professionals for Sanity (VIPS), der leder efter historiske fortilfælde for USA’s hovedkulds kurs mod afgrunden, sagde i deres VIPS-memorandum fra 25. januar, “Til Biden: Undgå en tredje verdenskrig:” “Den 13. juli 2023 sagde du, at Putin ‘allerede har tabt krigen’…

“Ukraine har tabt krigen, og det vil blive meget tydeligt i de kommende uger. Da der ikke er nogen udsigt til forhandlinger, kan intet mindre end atomvåben stoppe de russiske styrkers afmålte, men ubønhørlige fremmarch. Du har sagt, at du ønsker at undgå Tredje Verdenskrig. Det er, hvad atomvåben (inklusive ‘mini’-atomvåben) ville betyde….

“På dette historiske tidspunkt kan vi søge den visdom, som historikere kan tilbyde.” Vi, og især Helga Zepp-LaRouche, er eftertrykkeligt enige.

Alle, det være sig VIPS-medlemmer, verdens lovgivere, gejstlige, ledere af institutioner, der varierer fra handelsforeninger til tænketanke, opfordres til at læse, studere og kritisere Zepp-LaRouches “Ti principper for en ny international sikkerheds- og udviklingsarkitektur”. Dette dokument er blevet til på baggrund af hendes omfattende studier af kardinal Nicholas af Cusas diplomati, forhandlingerne om den Westfalske Fredstraktat i 1644-48, udarbejdelsen af USA’s uafhængighedserklæring og indledningen til USA’s forfatning, samt de historiske studier af Friedrich Schiller, som Schiller Instituttet blev opkaldt efter for fyrre år siden. Digterhistorikeren Friedrich Schiller, hvis Historie om Trediveårskrigen, Hollands Oprør og andre studier, sammen med hans skuespil, har været grundlaget for Schiller Instituttets udenrigspolitiske forslag i fire årtier siden 1984, forstod bedre end nogen anden forskellen mellem magt og styrke. Schiller belyste også, gennem sine breve “Om menneskets æstetiske uddannelse”, hvordan den frihed, som alle mennesker hævder at ville have, kun kan opnås – også i regeringen – gennem en uddannelse af følelserne, der løfter den individuelle sjæl op i en tilstand af skønhed, hvorfra den aldrig vil trække sig tilbage. Denne uddannelse, formidlet gennem forskellige “udviklingsprojekter”, er den metode, der må anvendes til at skabe politik. Det var ånden i denne æstetiske opdragelse af menneskeheden, der kom til udtryk i retssalen i Haag i den sydafrikanske delegations anklageskrift og dens etnisk forskelligartede, formidabelt kompetente juridiske team. Fredagens “skridt mod frihed” kan være “grænsen for tyrannens magt”, såfremt vi vælger det.

Foto: UN Photo/ICJ-CIJ

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*