Ikke korrekturlæst
8. november 2025 (EIRNS) – Helga Zepp-LaRouche åbnede det tredje panel med at understrege behovet for en international ungdomsbevægelse. Hun sagde, at historikere i fremtiden vil se tilbage og sige, at dette var øjeblikket, hvor handling var nødvendig. Med henvisning til Ted Postol fremhævede hun, at en “begrænset” atomkrig er umulig: Hvis ét atomvåben anvendes, er der, ifølge Postol, 99,9 % risiko for fuld eskalation inden for fem dage, hvilket vil udløse en atomvinter, der gør livet på Jorden umuligt. Splittelsen mellem NATO på den ene side og Rusland, Kina, Iran og Nordkorea på den anden side har presset verden til bristepunktet. Postol har sagt, at hundredvis af atomvåben i givet fald vil blive anvendt mod Tyskland, og at Frankrig vil blive ramt på tilsvarende vis. Den såkaldte “koalition af villige” har skubbet verden ud over kanten. Allerede på Bandung-konferencen i 1955 advarede lederne om, at det Globale Syd også ville gå til grunde i en atomkrig få uger efter den nordlige halvkugle. ”Vi må vinde – enkelte milliardærer bliver måske ikke glade, men omkring 8 milliarder mennesker vil,” sagde hun.
Helga Zepp-LaRouche beskrev Schiller-Instituttets konferencer i år i New Jersey, Berlin og nu i Paris. Mange europæiske lande opponerer mod “koalitionen af villige”, bl.a. Ungarn, Slovakiet og Tjekkiet; også Portugal, Italien og store dele af Balkan er utilfredse. Hun opfordrede alle til at downloade Afrika-programmet, som blev præsenteret på konferencen i Berlin. Afrika bør udvikles som et sammenhængende kontinent med moderne infrastruktur, sammenlignelig med Tysklands for 20 år siden, hvor gods kunne ankomme i Hamborg og straks videresendes effektivt. Kinas præsident Xi Jinping ønsker, sagde hun, et moderne land med glade mennesker – og en glad verden. ”Det er det menneskelige at gøre! Vi ønsker at være en del af en redningsflåde for menneskeheden.”
Om Tysklands aktuelle situation sagde hun, at landet er i økonomisk frit fald med kriser i stål, bilindustri, landbrug m.m., hvilket vil få sociale konsekvenser. AfD rummer mange gode mennesker, men også dårlige elementer, som bør udelukkes; partiet har desuden ingen sammenhængende plan for et sammenbrud. ”Vi må opbygge små industrielle virksomheder. Vi må appellere til fornuften, men også advare om konsekvenserne af ikke at handle,” herunder et voksende migrationsproblem. Afrika vil snart have 2,5 mia. indbyggere, men uden muligheder. I stedet, sagde hun, placerer Frontex migranter i lejre; titusinder er druknet i Middelhavet. Vesten har opgivet menneskerettighederne; det samme gælder i USA, hvor ICE splitter familier ad. Samtidig er indvandrere nødvendige i økonomien, især i landbrug og sundhed. ”Alt dette er en ny form for fascisme. Vi har kun én menneskelig race, men vi bliver splittet. Vi bør ikke kæmpe om Afrika med Kina, men samarbejde.” Helga sluttede med en opfordring om at forpligte sig til ungdomsbevægelsen her og nu.
Cherine Sultan (Solidarité et Progrès, Frankrig) talte om menneskerettighedernes tilblivelse og retten til udvikling. Hun omtalte Menneskerettighedserklæringen (1948) og menneskerettighedsåret 1968. Konferencen i 1968, der markerede 20-året for erklæringen, blev afbrudt af nyheden om Martin Luther Kings død. Sultan understregede, at alle menneskerettigheder er universelle, og at retten til udvikling er afgørende – men at tredje verdens gæld truer disse rettigheder. Hun opfordrede alle til at engagere sig, begyndende helt konkret med at hjælpe med at uddele de flyveblade, der lå bagest i salen.
Carolina Domínguez (Schiller Institute Youth Movement, Mexico) redegjorde for, hvordan Mexicos præsident José López Portillo i 1982 mødtes med Lyndon LaRouche og søgte at følge planen Operation Juárez. Hun fremhævede landbrugsmæssige resultater, et nyt kreditprogram, opførelsen af dæmninger, motorveje, et atomkraftværk og andre projekter, samt udnyttelsen af et meget stort oliefelt. Ifølge Domínguez ønskede magtfulde aktører – bl.a. Zbigniew Brzezinski, der ikke ønskede ”endnu et Japan” ved USA’s grænse – at forhindre Mexicos udvikling. López Portillo blev beskrevet som en helt og patriot, der i FN opfordrede til gældsmoratorium, nationaliserede bankerne og kanaliserede kredit til strategiske sektorer. Det Globale Syd var ikke årsag til krisen, sagde hun; Mexico gik til roden af problemet. Hun afsluttede med Lopez Portillos ord: ”Stedet er her, og tiden er nu.”
Daniel Burke gav en kort introduktion til de øvrige talere og sendte hilsener til grupper, der fulgte konferencen i Nigeria og Uganda.
Tim fra Kampala (Uganda) talte om Afrikas frigørelse gennem store projekter og avanceret teknologi. Uganda er rigt på olie og uran og har stort potentiale for vandkraft, men ifølge ham produceres der kun 2 MW elektricitet i landet. Han talte for små modulære reaktorer til at forsyne industrien og erstatte ”grøn ny kolonialisme”. ”Det er ikke drømme; vi må gøre det til virkelighed. Verden har brug for, at Afrika står stærkt.”
Frank Xi, rumfartsarbejder fra Canada, introducerede LaRouches begreb potentiel relativ befolkningstæthed og sammenlignede landbruget i Uganda med den brasilianske delstat Paraná. Ved moderne teknikker kunne brasilianske landmænd være tre gange mere produktive. Subsistenslandbrug i Uganda betyder, at landmanden kun kan brødføde sig selv. Han opfordrede til et CCC-lignende program i FDR-traditionen for at uddanne unge til at bygge store projekter som Transaqua, transportkorridorer ved Nilen og rørledninger.
Jonathan Thron talte om den tyske modstandsbevægelse og Martin Luther King Jr.s bevægelse som modeller for at opbygge mod og en stærk kultur som fundament for handling. Han brugte eksempler fra stor poesi som moralsk løftestang.
Jose Vega beskrev sin kampagne til Kongressen i Bronx, hvor distriktet har USA’s højeste børnefattigdom. Moder Teresa oprettede et center i Bronx og noterede ligheder med Calcutta. Vega citerede fredsaktivisten fader Harry Bury: ”Der findes ikke onde mennesker.” Bury har peget på slægtskaber mellem Nikolaus von Kues (Cusanus) og Lyndon LaRouche.
Megan Dobrodt talte om, hvordan fremtiden bestemmer nutiden, og om hvordan Lyndon LaRouche opbyggede en række ungdomsbevægelser. Hun afspillede to videoklip med LaRouche for at understrege sin pointe: Det, der adskiller mennesker, er vores kreativitet – evnen til at tilegne sig store opdagelser og videregive dem til næste generation. ”Vi må gå ud som missionærer og skabe en ny renæssance,” sagde hun. ”Denne identitet er min mission til jer.”
Der var kun tid til ét spørgsmål: Hvordan når man mennesker, der kun kender mainstream-fortællingen? Helga Zepp-LaRouche svarede, at vi må udvikle medfølelse for menneskeheden. Vi er en del af verden – også når vi ikke deltager. Vi må udvikle en idé om, hvad mennesket bør være. ”Vi elsker menneskeheden, som forældre elsker deres børn.” Læs brevene fra enhver stor leder og sammenlign dem med de én-linjede budskaber, som nutidens ledere udsender på TikTok eller X. Helga afsluttede: Vi skal være motiveret af passion og erstatte had og ligegyldighed med kærlighed.
