Rusland, FN, menneskerettighedsgrupper og
EU-grupper fordømmer aftale med Tyrkiet

Rusland, FN, menneskerettighedsgrupper og
EU-grupper fordømmer aftale med Tyrkiet
image_pdfimage_print

9. marts 2016 – De Forenede Nationer og menneskerettighedsgrupper advarede i går om, at EU-aftalen om at tilbagesende alle ikke-regulære migranter til Tyrkiet til gengæld for politiske og finansielle belønninger til landet, kunne være ulovlig, rapporterer journalister fra Reuters, Stephanie Nebehay og Gabriela Backzynska, den 8. marts.

FN’s flygtningehøjkommissær Filippo Grandi sagde til EU-parlamentet i Strasbourg i går: »Jeg er dybt bekymret om ethvert arrangement, der involverer en almengældende tilbagevisning af nogen person fra et land til et andet uden, at man klart forklarer, hvad standarden er for beskyttelse af flygtninge under international lov.«

Grandi kom med denne udtalelse kun få timer efter, at de 28 EU-ledere havde udarbejdet en aftale med den tyrkiske premierminister Ahmet Davutoglu i Bruxelles, og som vil betale Tyrkiet flere penge (3,3 mia. dollar mere) for at holde flygtninge i Tyrkiet; som giver hurtigere rejsetilladelse uden visum til tyrkere i hele EU, og sætter skub i forhandlingerne om medlemskab af EU, der længe har været gået i stå, til den tyrkiske, ISIS-støttende præsident, Erdogan.

EU’s feje ophøjelse af Tyrkiets status blev omgående fordømt over hele verden:

Amnesty International kaldte den foreslåede massetilbagevisning af migranter til Tyrkiet for »et dødsstød mod retten til at søge asyl«.

Den velgørende nødhjælpsorganisation Læger uden Grænser sagde, »I ’realpolitikkens’ navn syntes medlemsstater parat til at træde på deres principper for at slå en skammelig handel af med Tyrkiet.«

Sputnik International erklærede i dag, at, »med politiets voldelige beslaglæggelse i denne weekend af Tyrkiets største, uafhængige aviser, Zaman og Today’s Zaman, har landet endelig overskredet stregen for at blive et fuldt udviklet diktatur … EU-ledere lefler for Tyrkiet, efter at sidstnævnte har spillet en førende rolle i destabiliseringen af Syrien og udløsningen af flygtningekrisen … Tyrkiet favner nu et fascistisk diktatur, og Washington og dets europæiske håndlangere er ramt af den samme omfavnelse.«

Foto: FN’s flygtningehøjkommissær Filippo Grandi holder sin tale under EU-parlamentets plenarforsamling i Strasbourg, Frankrig, den 8. marts 2016. (Foto: EPA)

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*