Wall Street er ’Frøen i brønden’; kvækker til Trump imod Kina

Wall Street er ’Frøen i brønden’; kvækker til Trump imod Kina
image_pdfimage_print

Leder fra LaRouche PAC, USA, 23. okt., 2017 – Om to uger tager præsident Trump af sted på en 11-dages rejse til Asien, som vil omfatte topmøder med Kinas præsident Xi, Japans premierminister Abe, præsidenterne Duterte fra Filippinerne og Moon fra Sydkorea og, iflg. Det Hvide Hus mandag, muligvis med præsident Putin på APEC-mødet.

Angrebene mod Kinas Bælte & Vej Initiativ i USA’s finansielle og landsdækkende medier er blevet en vedvarende brølen, med Wall Streets voksende ængstelse over, at Trump måske vil diskutere samarbejde omkring infrastrukturprojekter og finansiering med Xi, først og fremmest; muligvis med Abe og endda med Duterte, der i øjeblikket er modtager af betydelig og længe påkrævet finansiering og teknisk hjælp fra Kina. Præsidenten kunne indlede USA’s tilslutning til Asiatisk Infrastruktur-Investeringsbank; tilslutning til Bælte & Vej Initiativet, som EIR-magasinet og LaRouche PAC har fremlagt det, siden 2014.

Før præsidenten afsvor offentlig-private partnerskaber (PPP’er) og krævede offentlig finansiering af sin idé om infrastrukturbyggeri til 1$ billion, ville sådanne som New York Times erkende, at Kinas offentligt finansierede udstedelse af statskredit til ny, højteknologisk infrastruktur fungerer godt, hvorimod de berømte offentlig-private partnerskaber ikke gør. Men nu er, for Wall Street Journal, for Time og for London-avisen Economist, Bælte & Vej blevet en geopolitisk plan, der bogstavelig talt »tager nationer til fange«, og Kinas kreditter til projekter er blevet til en magtfuld strøm af gæld, der gør de involverede nationer til gældsslaver.

Det, der i virkeligheden er tale om, er potentialet for, at Trumps særdeles gode relationer med Xi, Putin og Abe kunne begynde at blive til faktisk samarbejde til gensidig økonomisk og social fordel for deres nationer, og også mange andre nationer, og i processen skabe den kulturelle optimisme, der så stort behov for i USA. Dette samarbejde er, hvad Bælte & Vej Initiativet faktisk handler om, ifølge vidnesbyrd fra ledere i Afrika, Central- og Sydøstasien, Østeuropa, og ligeledes fra ærlige journalister fra disse lande (se https://youtu.be/H1CRot6d-xE).

Mod dette kvækker Wall Street-frøen fra brønden til Trump: »Gå ikke med!«

Men i USA er presset for at adressere de såkaldte »naturkatastrofer« fra september ved at blive intenst. De samlede nationens borgere – og de afslørede også, at USA ikke har basal, moderne, økonomisk infrastruktur til at beskytte dets borgere; dets ledere har forsømt at fremme det almene velfærd, på bekostning af mange menneskeliv og mange mia. dollar i produktiv beskæftigelse og rigdom.

Presset mærkes intenst, men der er ingen ideer. Selv om der nu fra Det Hvide Hus’ og Kongressens side kommer løfter om »infrastrukturplaner«, så er der en mangel på ideer om, hvordan man skal udføre disse løfter. Hvor Filippinerne omsider får projekter for transport og infrastruktur til oversvømmelseskontrol med Kinas kredit; hvor nationer i Afrika går sammen med Kina for endelig at udrydde ekstrem fattigdom; så er der ingen planer om at bringe moderne energi til Puerto Rico.

Lyndon LaRouches »fire nye love til nationens redning« fra 2014 udfylder dette tomrum – med, som absolut første forudsætning, en genindførelse af Glass/Steagall-loven imod Wall Street og Kongressens skabelse af en nationalbank, der kan udstede storstilet kredit til nye infrastrukturplatforme. En tilslutning til Kinas Bælte & Vej Initiativ er den potentielt bedste mekanisme til at fremtvinge disse handlinger. Vi har brug for, at præsidenten ignorerer de forfærdelig kvæk, der kommer fra Wall Street, og gør det.

(Whitehouse Photo)

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*