med kemiske våben i det sydlige Syrien
17. marts, 2018 – Det Russiske Forsvarsministerium fremførte i dag den anklage, at det amerikanske militær, som opererer ud fra sin illegale base i Al Tanf, Syrien, i nærheden af det sted, hvor den irakiske og jordanske grænse møder den syriske grænse, er i færd med at forberede en provokation med kemiske våben i det sydlige Syrien, og som skal bruges som påskud for amerikanske luftangreb mod syriske regeringsstyrker. Chefen for den russiske generalstabs Operationelle Hoveddirektorat, oberst general Sergei Rudskoy, sagde i Forsvarsministeriet i dag, at »det russiske parti har beviser for, at amerikanske instruktører har uddannet flere oprørsgrupper nær al-Tanf med det formål at udføre provokationer med kemiske våben i det sydlige Syrien«. Disse oprørs-sabotagegrupper blev dernæst deployeret til deeskaleringszonen i Daraa, i det sydlige Syrien. »De er i færd med at forberede provokationer med anvendelse af eksplosive mekanismer, der har monteret giftstoffer«, sagde Rudskoy. »Dette faktum vil i fremtiden blive brugt til at anklage regeringstropperne for at bruge kemiske våben.«
En lignende provokation er ligeledes i færd med at blive forberedt for Idlib, fremførte den russiske militærmand. »De bevæbnede grupperinger Jabhat al-Nusra, med støtte fra de såkaldte ’Hvide Hjelme’, er i færd med at forberede iscenesatte kemiske angreb nær bebyggelserne al-Habid og Qalb Luza, der ligger 25 km nordvest for Idlib. Derfor er 20 containere med kloringas blevet leveret dér«, sagde Rudskoy. »Sådanne provokationer vil give USA og dets koalition belæg for et angreb imod militære faciliteter og regeringsfaciliteter i Syrien.«
»Det Russiske Forsvarsministerium understregede, at der er klare beviser for forberedelser til de mulige angreb«, sagde Rudskoy. »Der er grupper af skibe med missiler, som er deployeret i den østlige del af Middelhavet, den Persiske Golf og det Røde Hav. Det stiller spørgsmålet – hvem er det, USA vil støtte med disse angreb? Vil det være Jabhat al-Nusra og dets søsterafdelinger, som begår uhyrligheder i landet? Den russiske generalstab overvåger fortsat situationen i den Syriske Arabiske Republik.«
Hangarskibet USS Theodore Roosevelt og dets angrebsgruppe, bestående af tre destroyere med styrede missiler og en krydser, opererer aktuelt i den Persiske Golf. U.S. Naval Institute News’ seneste Naval Tracker, opdateret 27. feb., rapporterer, at USA’s Femte Flåde har 20 krigsskibe, som aktuelt opererer under flåden, og hvor den Sjette Flåde, der har hovedkvarter i Napoli, Italien, har 16. En stor del af disse fartøjer vil være i stand til at medføre Tomahawk-krydsermissiler.
Foto: Talsmand for den russiske generalstab, Sergey Rudskoy. (Photo Sputnik News)
2 Kommentarer
-
Hej med jer…. tak for at levere modvægt til den ekstremt en-sidede “debat” ellers …
Jeg kunne godt tænke mig at oversætte artiklerne i laver, til engelsk… Det vil ikke tage mig synderligt lang tid heller,,, har prøvet det før 🙂
Jeg begynder nu, og så kan vi så hvor lang tid det tager 🙂
vh anders
-
Hej Anders Brørup. Som det danske Schiller Institut webmaster og oversætter, glæder det mig selvfølgelig, at du viser så stor interesse for vores sag. Men sagen er, at vi selvfølgelig har særlig tilladelse til at oversætte en vis del af disse artikler fra amerikansk (undertiden også fra fransk og tysk), som oprindeligt er skrevet af vores redaktion på LaRouchePAC i USA. Jeg kan derfor ikke give dig tilladelse til at oversætte dem tilbage til engelsk (med henblik på nogen som helst form for offentlig publicering) – det er der, de kommer fra. Jeg ved ikke, hvad dit formål er med at oversætte dem? Men som sagt, så er det altså også spild af skønne kræfter – alle artikler findes på engelsk i forvejen.
Som du nok har set, så er LaRouchePAC’s lederartikler direkte tilgængelige på LPAC’s webside. Og andre, større artikler er undertiden efterfølgende offentligt tilgængelige på larouchepub. Desuden har magasinet Executive Intelligence Review, EIR, der udkommer ugentligt (se vores hjemmeside), en del artikler, der er ‘offentlige’; ellers skal man altså også her abonnere.Hvis du har særlig interesse i de oprindelige engelske nyheder m.v., evt. af studiemæssige årsager, kan jeg anbefale dig at abonnere på EIR’s daglige nyhedstjeneste, Daily Alert. https://store.larouchepub.com/category-s/1833.htm
Som du ser, skal man altså betale for det.
Nu ved jeg ikke, hvor du bor. Men du kan bedst gøre noget for sagen ved at kontakte os og blive aktivist, deltage i vort daglige arbejde – vi intervenerer f.eks. i diverse offentlige begivenheder og skriver efterfølgende en rapport om vore aktiviteter, dels på dansk til vores egen hjemmeside, og, hvis det er vigtigt, på engelsk til redaktionen i USA. Har du journalistisk erfaring?
Ring på vores nummer til kontoret: 35 43 00 33.
De venligste hilsener, Anne Stjernstrøm.
-