Helga Zepp-LaRouches Nytårstale

Jeg vil gerne ønske alle et rigtig godt nytår. Nogle af jer husker måske, at jeg for et år siden definerede det at overvinde geopolitik som det vigtigste mål for 2018, og mange af jer tænkte nok »Geopolitik, hvad er det? Er det virkelig det mest presserende spørgsmål?« Og jeg hævdede fortsat, at fordi geopolitik var kilden til to verdenskrige, kunne vi ikke fortsætte med en sådan konfrontationspolitik i en periode med kernevåben.

Se nu, hvad der er sket i det forgangne år. Vi så en enorm mængde gennembrud, hvor adskillige regioner i verden er ved at overvinde geopolitik. Bare for at nævne nogle få: Der var det historiske topmøde mellem præsident Trump og præsident Kim Jong-un i Singapore, hvilket har ført til en proces, hvor Nord- og Sydkorea efterhånden nærmer sig hinanden. Derefter så vi pludselig Japan begynde at arbejde sammen med Kina om Bælte og Vej Initiativet. Efter det meget vigtige topmøde i Wuhan mellem præsident Xi Jinping og premierminister Narendra Modi arbejder Kina og Indien nu sammen om forskellige projekter. Og efter valget af en ny premierminister i Pakistan er der grund til at være forsigtigt optimistisk omkring en forbedring i forholdet mellem Pakistan og Indien.

Også Afrika er med: Nationerne på Afrikas Horn – nemlig Somalia, Djibouti, Eritrea og Etiopien – som før enten ingen forbindelser havde eller lå i direkte konflikt, arbejder nu sammen om infrastruktur og har diplomatiske forbindelser. Hele det Afrikanske kontinent er fyldt med en optimistisk ånd på grund af det, Kina har gjort der, og tiltrækker nu også investeringer fra mange andre lande rundt om i verden. Men måske er den mest interessante af alle disse udviklinger præsident Trumps meddelelse om, at USA vil trække sig ud af Syrien. Dette er i øjeblikket årsag til en meget ironisk situation, fordi mange af de mennesker, der skreg »Ami gå hjem!« for bare nogle få år siden, nu siger, at USA skal blive der under alle omstændigheder; alt andet vil føre til kaos, det er en foræring til præsident Putin og Rouhani og så videre.

Tænk engang over det: Er det ikke bedre, at Trump indfrier sit valgløfte og afslutter sine forgængeres permanente krige? Og han har lovet det samme for Afghanistan; at efter de forgæves bestræbelser på at løse situationen i Afghanistan militært, er det nu hensigten at løse dem gennem forhandlinger og at involvere alle de store naboer til Afghanistan. Så er det ikke bedre at gå i denne retning, at søge løsninger gennem diplomati og forhandling? Der er dog stadig nogle kræfter, som stædigt holder sig til det gamle geopolitiske paradigme, først og fremmest den britiske regering. Se den seneste rapport fra Overhuset, som er et geopolitikkens mesterværk af den værste slags (»UK foreign policy in a shifting world order,« se https://publications.parliament.uk/pa/ld201719/ldselect/ldintrel/250/250.pdf – red.). Så er der naturligvis EU og desværre også Berlin-regeringen: De insisterer absolut på, at deres »regelbaserede orden« skal opretholdes.

Men dette virker ikke rigtigt så overbevisende. Og jeg vil faktisk opfordre dig til at stille dig selv spørgsmålet: »hvilken vej er bedre?« Kig på nytårsbudskabet fra Kinas præsident Xi Jinping, som er en meget stolt opremsning over alle de utrolige mange resultater Kina har leveret i det forløbne år, alle industriparkerne, den smukke bro mellem Macao, Zhuhai og Hong Kong og mange sådanne projekter (https://america.cgtn.com/2018/12/31/full-text-2019-new-year-speech-by-president-xi-jinping – red.). Kina har løftet 10 millioner mennesker ud af fattigdom på blot et år og er overbevist om, at det vil løfte alle de resterende fattige ud af fattigdom inden år 2020. Dette er et budskab fra en mand, der bekymrer sig om sit land og sit folk. Og se venligst på denne tale selv, især på grund af det enorme anti-Kina hysteri, der foregår. Og sammenlign så det nytårsbudskab med kansler Merkels, for hvem det er vigtigt at understrege, som den vigtigste begivenhed i 2018, at hun meddelte sin fratræden, og ellers er det bare mere af det samme gamle, og har ikke nogen vision overhovedet.

Fremadrettet tror jeg, at vi står over for dramatiske ændringer i det kommende år 2019. Det er endnu ikke klart, hvad disse ændringer vil være. Det er klart, at den gamle orden er i opløsning, en ny orden opstår, og hvad der vil blive de nøjagtige parametre eller principper for denne nye orden, er heller ikke afgjort endnu. Men jeg tror, at hvis vi ser på begreberne fra menneskehedens tidligere store tænkere, som havde visionen om menneskehedens enhed, visionen om en harmonisk udvikling af alle nationer, er det sådanne tænkere, vi kan spørge til råds. En af dem er Konfutse, en anden er Nikolaus von Kues, Gottfried Wilhelm Leibniz, og naturligvis også John Quincy Adams og mange andre – men bare for at nævne nogle få.

Så jeg tror, vi står ved et absolut historisk skæringspunkt. Vi kan forme en ny civilisationens æra, hvor vi overvinder geopolitik en gang for alle. Og jeg vil bede dig om at arbejde sammen med Schiller Instituttet, så vi kan overbevise de resterende nationer, som stadig klamrer sig til de gamle antagelser, og især få de europæiske nationer til at deltage i det nye paradigme. Vi kan skabe en fantastisk fremtid, hvis vi arbejder sammen.