Amerikansk præsidentkandidat opfordrer til 3-parts topmøde
Den 24. januar (EIRNS) – Kina og Frankrig hilser præsident Vladimir Putins forslag om et topmøde med stats- og regeringscheferne i Rusland, Kina, USA, Frankrig og Storbritannien velkommen – de fem faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd – med henblik på at diskutere, hvordan man sikrer global fred.
Præsident Emmanuel Macron sagde i går på ‘World Holocaust Forum’ i Jerusalem: ”De fem faste medlemmer af FN’s Sikkerhedsråd bærer i dag et historisk ansvar. Kære Vladimir, jeg støtter dit forslag om at samle os alle sammen. Jeg vil gerne have, at vi når dertil, da det er os, der er garanterne for verdensfreden.”
Talsmand for det kinesiske udenrigsministerium, Hua Chunying, sagde ligeledes i dag, at ”global ustabilitet og usikkerhed øges, mens multilateralisme og FN’s rolle står over for klare udfordringer. Kina støtter Ruslands initiativ til at afholde et topmøde med FN’s Sikkerhedsråds faste medlemmer”, og tilbyder at koordinere aktiviteterne i forbindelse dermed.
Og i USA tweetede den demokratiske præsidentkandidat Tulsi Gabbard den 23. januar: ”Min personlige forpligtelse over for jer er, at jeg på den første dag af mit præsidentskab vil kontakte lederne af Kina og Rusland for at sætte et topmøde op med henblik på at afslutte den nye kolde krig og atomvåbenkapløb, som uundgåeligt vil resultere i et atomart holocaust”. Dette er et ekko af Helga Zepp-LaRouches opfordring den 3. januar til et sådant trepartsmøde for at undgå krig og iværksætte massiv økonomisk udvikling.