Den større udfordring:
Udviklingslandene har brug for et nyt globalt sundhedssystem for at overleve

Den 30. marts (EIRNS) – Det stadig større skifte hen imod et reelt samarbejde mellem USA og Kina i kampen mod pandemien, og den potentielle inkludering af Rusland betyder, at den store udfordring for deres dagsorden er at tilvejebringe moderne sundhedssystemer og hospitalsfaciliteter til adskillige udviklingslande, der selv mangler midlerne til at kunne bekæmpe virussets dødelige udbredelse. Idéen om skabelsen af en international udviklingsbank, lige nu til dette værdige formål, venter stadig på at blive sat på dagsordenen.

Den 29. marts udgav FN’s Kommission for Handel og Udvikling (UNCTAD) en rapport og et forslag angående de første skridt hen imod dette formål. De opfordrede til at de industrielle lande skulle frigive $2,5 billioner i alt, ”for at udviklingslande kan håndtere chokket fra coronavirusset.” De foreslog at afskrive omring $1 billion i gæld, baseret på modellen fra konferencen i 1953 angående den tyske gæld. I dette tilfælde var det halvdelen af al tysk gæld, som blev ophævet for at muliggøre efterkrigstidens genopbygning. Denne idé fra UNCTAD understøtter prompte de sidste dages forslag fra Argentina, samt kravet fra femten afrikanske lande til G20 om en generel afskrivning af gæld.

UNCTAD foreslår ligeså, at omfordele Den internationale Valutafonds ”special drawing rights” (SDR) og tildele flere SDR-rettigheder til udviklingslande; og $500 milliarder til en Marshall-plan for et offentligt sundhedssystem. De i alt $2,5 billioner, som UNCTAD udpeger, er halvdelen af hvad de førende G20-lande, i deres telekonference d. 26. marts, blev enige om at bruge på deres egne økonomiers overlevelse og genoprettelse. Det er, igen, halvdelen af det som en enkelt centralbank, den amerikanske Federal Reserve, hektisk trykker for at forsøge at redde snesevis af billioner af de nu giftige aktiver i de spekulative markeder, som i stedet burde lukkes ned, imens krisen varer ved.

Særligt afgørende opfordrer UNCTAD’s rapport til at tillade og tilskynde kapitalkontrol, hvor igennem udviklingslande kan standse kapitalflugten.

”De økonomiske konsekvenser fra chokket fortsætter og er til stadighed svære at forudse, men der er klare indikationer på, at situationen vil blive værre for udviklingslandenes økonomier før de bliver bedre,” sagde UNCTAD’s generalsekretær, Mukhisa Kituyi. I løbet af februar og marts er kapital ’flygtet som en tyv’ ud af hvert eneste udviklingsland, uden undtagelse; deres valutaer falder hurtigt i værdi; deres eksportindtjeninger er styrtdykket; rentesatserne på deres udlandsgæld er skudt i vejret; de har tabt turisme; og prisen på deres råvarer er faldet kraftigt. Etiopiens premierminister Abiy Ahmed Ali – som repræsenterede nødvendigheden for en gældseftergivelse – talte for dem, da han sagde, at disse nationer fuldstændig mangler midlerne til at kunne varetage de enorme programmer for bygning af hospitaler og produktion af hospitalsudstyr og den efterfølgende økonomiske genoprejsning, som de udviklede lande iværksætter.

Vi ser hvordan lederne af de industrielle lande har forfærdelig travlt med at genskabe de hospitalssenge og udstyr og den offentlige sundhedsinfrastruktur, som deres monetære sindssyge har stjålet fra deres befolkninger over de sidste 50 år. En ægte, ny økonomisk orden må nu opstå, grundlagt på fuldstændig anderledes økonomiske aksiomer end tilbedelsen af ”mig først”, ”alfa”, og business-uddannelsen.

En international udviklingsbank, der kan påtage sig jobbet for verdens sundhed og udvikling, som UNCTAD blot antyder i deres forslag, må igangsættes af, minimum, de førende videnskabelige og teknologiske nationer. Disse er Kina, USA, Rusland og Indien; og deres stigende tendens til at samarbejde over for denne store krise, må lede dem til at skabe et nyt internationalt kreditsystem – et Nyt Bretton Woods, som genopliver Franklin Roosevelts intention om at udvikle den underudviklede verden gennem eksport af kapitalgoder.

Schiller Instituttet vil afholde en international internetkonference, ”Menneskehedens Eksistens afhænger nu af Etableringen af et Nyt Paradigme!”, d. 25.-26. april for at realisere dette, som invitationen til konferencen forklarer.