Om »Deep State« – ’Staten i Staten’ – og George Soros

Om »Deep State« – ’Staten i Staten’ – og George Soros
image_pdfimage_print

20. feb., 2017Af Barbara Boyd. Hvad menes der med udtrykket ’Staten i Staten’ (eng. »Deep State«) i de mange avisoverskrifter, der i øjeblikket forekommer, og som erklærer, at det aktuelle øjeblik beherskes af en krig mellem Donald Trump og ’Staten i Staten’? Forskellige britiske medier har spekuleret, f.eks. gårsdagens Financial Times, at dette er en krig, som Trump ikke kan vinde – at Deep State enten vil kontrollere ham, eller dræbe ham.

Udtrykket ’Deep State’ blev oprindelig opfundet af den tidligere professor ved Berkeley, Peter Dale Scott, for at forklare transformerende samfundsmæssige begivenheder, såsom mordet på Kennedy, og ud fra hvilke begivenheder det permanente establishment kom tilsyneladende uskadt, uagtet udbredt folkelig tvivl om de absurde forklaringer, man gav offentligheden. Scott fastslår, at han mener, i første instans, statens hemmelige organisationer såsom efterretnings- og sikkerhedstjenesterne, militæret, men vigtigst af alt, den lyssky sammenhæng mellem disse tjenester, visse politikere og organiseret kriminalitet. Dets rækkevidde er international, finansieres af både statslige og kriminelle kilder som narkohandelen, og er tungt influeret af angloamerikanske store penge. Alt imens Scotts definition er brugbar, så er hans analyse af dens nuværende indflydelse det ikke.

Det ’Deep State’-apparat, der i øjeblikket agerer i en opstand imod præsident Trump, er selve Det britiske Imperium, som det repræsenteres af de angloamerikanske efterretningstjenester, storbankerne i Wall Street/City of London og narkohandelen. Fokusér ikke så meget på aktionerne i gaderne, demonstrationerne arrangeret af en koalition af det Demokratiske Partis politiske aktionskomiteer og små grupper, som alle i årevis er blevet finansieret af George Soros og Democracy Alliance, og som nu opererer under banneret for ’modstand’. At følge pengene endeløst ind i disse grupper giver ikke resultat mht. at forstå dynamikken eller den sag, som det drejer sig om.

Siden Barack Obamas valg i 2008 er et apparat af uddannede organisatorer blevet skabt og finansieret for at lære Saul Alinskys metoder – agenten fra Chicagos Universitet og Rockefeller/Field Foundation, der uddannede både Hillary Clinton og Barack Obama i oprørsmetoder. Disse organisatorer bliver nu sat ind eller gennet ind som resultat af skabelsen af en særdeles følelsesfuld, men falsk narrativ om Donald Trump, som udtales af ’Deep State’ og gentages i det uendelige i de kontrollerede transatlantiske nyhedsmedier. De har, i lighed med deres sponsorer, absolut intet at sige om at genopbygge økonomien og skabe produktive jobs for amerikanere – de virkelige løfter, som folk fandt i Donald Trump. Det moderne Chicago med dets bander, narkotika og mord er arven efter Alinskys metoder – de leder ingen steder hen rent politisk og fører til død, en kendsgerning, der først blev vist af Chicago-journalisten Roy Harvey og LaRouche-bevægelsen helt tilbage i 1979. (Se: EIR-serien: ’Chicago Gangs, Who Benefits?’[1])

Den dødbringende trussel, som Trump udgør mod ’Deep State’ / Det britiske Imperium, er intet mindre end muligheden for, at USA samarbejder med Rusland og Kina – de muligheder, der udgøres af og er indbygget i Kinas Bælt-og-Vej-initiativ for en hurtig opbygning af hele verdens økonomi, inklusive USA’s økonomi. Fokus for en optrævling af kuppet involverer en afsløring af netop de dele af ’Deep State’, der har afsløret, at de er i opposition til denne politik, og som i USA først og fremmest begynder med National Endowment for Democracy og hermed forbundne politikere, financierer og institutioner. Sagt på en anden måde, så vil denne kurs vise, hvorfor det ikke var noget tilfælde, at John Podestas e-mails blev hacket, hvorfor John McCain og Lindsey Graham fortsat er ’plakat-drenge’ for Tredje Verdenskrig, og hvorfor Madeline Albright kørte Hillary Clintons udenrigspolitiske shop og også overvågede det berygtede Grasso abrazo.[2]

Mere følger i de kommende dage.

[1] Interesserede læsere kan henvende sig til Schiller Instituttets kontor om denne serie.

[2] Se En sejrrig strategi for at vinde krigen mod narkotika kræver Glass-Steagall, Mike Billington, http://schillerinstitut.dk/si/?p=17860

 

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*