Græsk præsident giver fuld støtte til Bælt & Vej-initiativ

Græsk præsident giver fuld støtte til Bælt & Vej-initiativ
image_pdfimage_print

8. maj, 2017 – Grækenlands præsident, Prokopis Pavlopoulos, udtalte sin helhjertede støtte til den kinesiske præsident Xi Jinpings transnationale Bælt & Vej-udvikling og kommercielle initiativ i en udtalelse forud for Bælt & Vej Forum for Internationalt Samarbejde i denne måned. Udtalelsen, der blev rapporteret af Athens News Agency, kommer forud for den græske premierminister Alexis Tsipras’ besøg til Beijing for at deltage i forummet den 14.-15. maj.

»Som et medlemsland i EU opmuntrer Grækenland til større samarbejde mellem EU og Kina. Det er henimod dette, at Grækenland promoverer ethvert initiativ, der bringer Europa nærmere til Asien«, sagde Pavlopoulos. Han understregede, at, »for Grækenland er den maritime rute [på den genoplivede Silkevej] af særlig betydning, i betragtning af, at havnen i Piræus er den første indgangsport til Europa via den nye Suezkanal«.

»Cosco’s investering i havnen i Piræus er et eksempel på det venskabelige og gensidigt fordelagtige samarbejde mellem Grækenland og Kina, og viser Piræus som ét af de mest betydningsfulde nav i den geostrategiske forbindelse mellem Kina, og hele Asien, og så Europa«, sagde han.

Han fortsatte: »Vi støtter helhjertet dette initiativ inden for rammerne af vores strategiske samarbejde med Kina; og vi er rede til at arbejde sammen, resursestærkt, mod denne retning. Dette understreges også af den græske premierminister Alexis Tsipras’ deltagelse i Beijing-forummet. For Grækenland demonstrerer OBOR-initiativet en fast beslutsomhed med hensyn til endnu tættere relationer mellem alle de involverede parter … Som lande, der er arvtagere til to af de ældste civilisationer, har Grækenland og Kina altid værdsat og støttet hinanden og har udviklet samarbejde på mange niveauer.« Han udtrykte sine bedste ønsker for et succesrigt forum. Pavlopoulos understregede den rolle, som Konfucius og gammel, kinesisk filosofi spiller i dannelsen af initiativet med den Nye Silkevej, rapporterer Xinhua.

Forum for Oldtidscivilisationer, der blev lanceret i fællesskab af Grækenland og Kina, afholdt sin første ministerkonference i slutningen af april 2017. Her åbnede Pavlopoulos forummet, som omfattede deltagelse af den kinesiske udenrigsminister Wang Yi og repræsentanter for 10 oldtidskulturer i hele verden.

http://schillerinstitut.dk/si/?p=19082

Foto: Grækenlands præsident, Prokopis Pavlopoulos.    

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*