For at overvinde dødskulturen,
må der komme en renæssancebevægelse;
USA må tilslutte sig Bælte & Vej

For at overvinde dødskulturen,
må der komme en renæssancebevægelse;
USA må tilslutte sig Bælte & Vej
image_pdfimage_print

Leder fra LaRouche PAC, USA, 28. feb., 2018 – I dag adresserede Helga Zepp-LaRouche den globale, strategiske situation og den nationale debat, som det nylige skoleskyderi i Florida har udløst i USA, med følgende udtalelse:

»Der er to udviklinger, som oligarkiet er utilfreds med. Den ene er, at den kinesiske præsident Xi Jinping vil forblive efter år 2020 for at sikre, at Bælte & Vej-transformationen af verden og Kinas udviklingsmål frem til 2020, 2035 og 2050 går fremad på bedst mulig måde. Og den anden er, at Donald Trump har meddelt, at han genopstiller til præsidentvalg i 2020. Og jeg er fuldstændig sikker på, at begge disse begivenheder vil gøre visse mennesker ekstremt utilfredse – hvilket er en god ting.«

Zepp-LaRouche identificerede de to baner, verden står overfor.

»Den ene er en meget optimistisk bane med hensyn til Bælte & Vej Initiativets potentiale for at transformere verden. Den anden bane er, at dele af Vesten stadig lider under det, guvernøren fra Kentucky har kaldt en ’dødskultur’. Som VIPS-whistleblower Coleen Rowley for nylig udtalte, så er dette, i det mindste for en stor del, resultatet af en politik for evindelig krig. Man kan i realiteten sige, at både de voldelige videospil og masseskoleskyderierne indirekte eller direkte har været et resultat af disse evindelige krige – hvilket gør det absolut klart, at vi må have et Nyt Paradigme.

På den optimistiske side går Bælte & Vej hurtigt fremad, og det er opmuntrende for alle, der kender til det. Det er også vigtigt, at der finder et meget signifikant præsident-til-præsident-diplomati sted. Den seneste udvikling er, at det kinesiske politbureaumedlem Liu He kommer til USA i fem dage til intensive diskussioner med Trump-administrationen om spørgsmål om økonomi og handel. Dette kommer kun to uger efter, at statsråd Yang Jiechi var i USA. Så denne personlige dialog mellem Trump og Xi er ekstremt vigtig.«

Zepp-LaRouche mindede om den pointe, som en kinesisk kommentator er fremkommet med, nemlig, at Bælte & Vej er en irreversibel tendens, og de lande, der ikke ønsker at komme med om bord, vil ende med at stå og kigge på kabyssens baglygter, når den forlader stationen. »Dette er en meget opmuntrende dynamik; og jeg mener, at den kendsgerning, at både Trump og Xi vil blive om bord, er ekstremt gode nyheder.«

Dernæst adresserede Zepp-LaRouche efterspillet af skoleskyderiet i Florida i USA. »Der er afgørende tegn på en omstilling. Som Kentuckys guvernør Matt Bevin udtalte, så har dette intet med skydevåben at gøre; det har til gengæld alt at gøre med den absolut morbide dødskultur, man ser i nutidens sangtekster, film osv., og det er, hvad vi må ændre. Selvfølgelig talte guvernør Bevin ikke om løsningen, nemlig at få en opløftende, klassisk kultur, som ville vaccinere børn mod dette. Men det er i det mindste en begyndelse, og han opfordrede til en national debat om problemet.«

Fr. Zepp-LaRouche opfordrede til, at LaRouche-bevægelsen spiller en central rolle i denne diskussion.

»Stigningen i selvmord, nedgangen i den forventede levealder, alt dette er resultatet af en manglende vision og det rædselsfulde paradigmeskift, der har fundet sted i USA, især i de seneste 50 år efter JFK’s død.

Som VIPS-whistleblower Rowley sagde, så er henved 1.800 film blevet produceret med hjælp fra Pentagon og CIA, og hvor man har sindsforstyrrede veteraner fra krige i udlandet, der har PTSD (posttraumatisk stress-syndrom), og så går amok i skydeorgier. Dette er, hvad Lyndon LaRouche adresserede i sin udtalelse efter Littleton-skyderiet. Efter dette har der været 31 skoleskyderier med dødelig udgang i USA. Og nu, efter Florida-skyderiet, har der været 50 rapporterede tilfælde [af trusler] om dagen«,

sagde hun med henvisning til rapporten fra 22. feb. fra Educators School Safety Network.

Dette fremkalder chokvirkninger i befolkningen, rapporterede hun, hvilket kræver, at en løsning på denne krise må fremlægges. Men denne diskussion og denne løsning, formanede hun,

»kan ikke være begrænset til kun ét enkelt spørgsmål. Hvorfor finder dette kup mod Trump sted? Hvorfor står Det britiske Imperium bag? Hvorfor går efterforskningerne i Kongressen nu efter dette? Og hvorfor er det, at Trump spiller en potentielt ekstremt vigtig, strategisk rolle? Dette er alt sammen en del af det samme billede, og det må tackles som en helhed.

Vi må sige til folk, at den eneste måde, hvorpå denne dødskultur kan overvindes, er at løfte befolkningen op, atter skabe forbindelse til USA’s bedste traditioner og bevæge sig ind i et Nyt Paradigme for et win-win-samarbejde med kinesernes tilbud om at gå med i Bælte & Vej Initiativet. Dette betyder naturligvis at gennemføre Lyndon LaRouches Fire Love, og det betyder, at folk intensivt må studere den økonomiske metode, som LaRouche har udviklet.

Vi må optrappe i denne retning og virkelig forstå, at dette er et historisk øjeblik, hvor en stor del af det, der finder sted, og en endnu større del af vores organisations aktivitet og succes, er afhængigt af den subjektive faktor.

Det er en stor ting, men det kan gøres!«,

konkluderede Zepp-LaRouche.

Foto: Helga Zepp-LaRouche kort før sin optræden på et engelsksproget TV-dialogshow under sit besøg på Bælte & Vej Forum i Kina, maj, 2017.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*