LaRouchePAC-underskriftsindsamling: Vi forpligter os til Månen-Mars-missionen 

LaRouchePAC-underskriftsindsamling: Vi forpligter os til Månen-Mars-missionen 
image_pdfimage_print

Schiller Instituttet udbreder den følgede opfordring til verdens borgere, som et organiseringsredskab for at kræve et internationalt missions-orienteret rumprogram, som kan tage menneskeheden tilbage til Månen og videre til Mars.


Vi, de undertegnede, forpligter os til at understøtte det følgende program, og vi opfordrer vore regeringer til ligeledes at arbejde for dets virkeliggørelse:
* Vær med til at virkeliggøre Artemis-missionen, der har til hensigt at bringe menneskeheden – indbefattet den første kvinde – varigt op på Månen inden 2024, sådan som præsident Trump og hans NASAchef Jim Bridenstein har besluttet det.

  • Vær med til at gøre Artemis til det første skridt I retning af en industrialisering af Månen, som en økonomisk platform for koloniserigen af Mars og for udforskningen af Solsystemet, sådan som den afdøde rumvisionær Krafft Ehricke beskrev det.
  • * Vær med til at udvikle de fremtidige fusionsdrevne rumfartøjer, der skal udnytte Helium-3-forekomsterne på Månen som brændstof og muliggøre sikre og hurtige, bemandede rejser til Mars og andre dele af Solsystemet med det formål at opnå en konstant acceleration og decellaration på 1G som standard for bemandede interplanetære missioner.
  • * Vær med til at virkeliggøre dette Måne-Marsprogram gennem et internationalt 50-årigt crashprogram, sådan som den afdøde økonom Lyndon LaRouche skildrede det, for at sikre et højt økonomisk afkast, hvilket kun kan opnås gennem udviklingen af nye rumfarts- og fusionsteknologier, der så bør deles internationalt som grundlag for en varig fred her på planeten.
  • * Vær med til at reformere og afvise det internatonale finanssystems spekulative rovkapitalisme som et nødvendigt skridt for at sikre, at suveræne nationer kan skabe de langfristede kreditaftaler, der er nødvendige for at fremme denne mission.
  • * Vær med til at fjerne hindringerne for det internationale samarbejde i verdensrummet, især hindringerne for samarbejdet mellem USA, Kina og Rusland (som for eksempel den såkaldte Wolfske lovtilføjelse, der forbyder Nasa at samarbejde med Kina).
  • Dette program er i overensstemmelse med bemærkninger, som Lyndon LaRouche fremsatte på en international konference i Rusland i december 2009:
  • ”For at realisere de mål, vi står over for nu, er vi nødt til at give menneskeheden en ny mission – menneskeheden som helhed. Missionen er karakteriseret ved ideen om kolonisering af Mars. Dette kræver, at vi foretager den slags ændringer, med hensyn til videnskabelige fremskridt, som er nødvendige for menneskehedens fremtidige eksistens.
  • ”Vi har mange problemer på denne planet. Og vi kan ikke løse dem i et vidt omfang uden at gå ind i en udvikling af Solsystemet som et habitat for menneskeheden. Vi er på kanten af at gøre det videnskabeligt. Der er dog endnu mange videnskabelige opdagelser, der skal gøres, for at gøre det muligt at agere for menneskets kolonisering af Mars. Det vil ligge lidt ude i fremtiden. Men hvad vi har brug for nu, er intentionen om at udføre et koloniseringsprogram for Mars. Vi er nødt til at uddanne og udvikle generationer af unge mennesker, der er orienteret mod den slags mission. I den kommende periode vil der fødes unge mennesker, som på en eller anden måde vil være en del af koloniseringen af Mars, før det indeværende århundrede er ude.
  • ”Vi er nødt til at give menneskeheden en følelse af formål, et udviklingsmæssigt formål, ikke kun for planeten, men gennem indflydelsen på Jordens for de tilstødende regioner i solsystemet, og hinsides.
  • ”Disse mål er gennemførlige. Der er ganske vist mange problemer, der skal løses, videnskabelige problemer, som endnu ikke er løst. Vi har mange spørgsmål. Men i det væsentlige ved vi, at dette er muligt. Vi ved, at dette burde være gennemførligt inden for to eller tre generationer. Hvad vi skal gøre, er at give til folk – der vil være børnebørnene, der fødes nu – at give dem noget at realisere. De vil være der, når vi er døde og borte tre generationer fra nu af, fire generationer fra nu af. De vil være de mennesker, som faktisk koloniserer områder ud over selve Jorden. Vi er nødt til at give dem muligheden for at gøre det. Vi er i mellemtiden nødt til at give samfundet en orientering mod missionen om at opnå denne kolonisering, for vores efterkommere, om tre generationer eller derefter.”
  • Vi, de undertegnede, lover vores støtte til denne Månen-Mars-mission, og vi opfordrer vores regeringer til også at forpligte sig til den.

For at skrive under, send venligst en e-mail til si@schillerinstitut.dk eller ring 53 57 00 51.

1 Kommentar

  1. Thomas Grønlund Nielsen 4 måneder siden

    Jeg besøgte Kennedy Space Center her ved 50-året. Der synes virkelig at være fornyet energi og optimisme og vision mod Mars.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*