Moskva: Obamas seneste militære deployeringer har til hensigt
at komplicere amerikansk-russiske relationer for Trump

Moskva: Obamas seneste militære deployeringer har til hensigt
at komplicere amerikansk-russiske relationer for Trump
image_pdfimage_print

13. jan., 2017 – Henved 2700 amerikanske tropper (ud af forventede 3500) ankom i denne uge til Polen for at overtage de Abrams tanks og andet udstyr, der blev losset i Bremerhaven, Tyskland, for en uge siden og dernæst sendt via jernbane til Polen. Der er allerede små grupper af amerikanske specialenhedsstyrker i hver af de Baltiske Stater, og man er ved at lægge grunden til en formation af en amerikanskledet NATO-bataljon i Polen.

Det ses alt sammen i Moskva som en provokation, ikke alene mod selve Rusland, men også mod fremtidige amerikansk-russiske relationer.

»Vi anskuer disse handlinger som endnu et eksempel på provokerende militær aktivitet tæt på Ruslands grænser inden for rammerne af en berygtet linje, der går ud på at inddæmme Rusland«, sagde talskvinde for det Russiske Udenrigsministerium, Maria Zakharova i går under sin pressebriefing. Hun sagde, at formålet med disse bestræbelser er forsøget fra den afgående Barack Obama-administrations side på at »komplicere så meget som muligt situationen i de bilaterale relationer og gøre de nye, amerikanske myndigheder til gidsel for dens systematiske og temmelig fjendtligtsindede politik over for Rusland«. Rusland må tage denne amerikanske militæropbygning tæt på sine grænser i betragtning i sin egen militære planlægning, bemærkede hun. »Vi håber, at den nye amerikanske regering ikke vil handle i overensstemmelse med denne linje, som er et åbenlyst dødvande, og som fremprovokerer konfrontation mellem vore lande«, sagde hun.

Talsmand for Kreml, Dmitri Peskov, sagde ligefremt til reportere i går, at ankomsten af tropperne i Polen udgør en trussel mod Rusland.

»Ethvert land kan anse en opbygning af udenlandsk militær tilstedeværelse tæt på sine grænser som noget negativt, og vil gøre det. Det er præcis sådan, vi ser det«, sagde han. »Vi fortolker dette som en trussel mod os og som handlinger, der udgør en fare for vore interesser og for vores sikkerhed.« Peskov påpegede, at »et tredjeland er i færd med at opruste sin militære tilstedeværelse tæt på vore grænser i Europa«. »Dette land er ikke engang selv europæisk«, sagde han og tilføjede, at størrelsen af det militære kontingent var ligegyldigt. »Om det er et tusinde eller ti tusinde, det er det samme«, understregede han.

Foto: Talskvinde for det Russiske Udenrigsministerium Maria Zakharova under en af sine ugentlige briefinger til pressen.    

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*