NATO’s øverstbefalende i Europa, gen. Breedlove,
ønsker at flytte en permanent panserbrigade til Europa

NATO’s øverstbefalende i Europa, gen. Breedlove,
ønsker at flytte en permanent panserbrigade til Europa
image_pdfimage_print

7. marts, 2016 – General Philip Breedlove, øverstbefalende for NATO’s og USA’s kommando i Europa (EUCOM), ønsker, at der atter kommer en panserbrigade i Europa. Under sin beretning for den amerikanske Kongres i sidste uge kom Breedlove med hentydninger til dette, men uddybede det ikke på daværende tidspunkt. I dagens rapport fra Defense News fremsætter en forsvarsfunktionær, der er bekendt med planerne, men som ikke nævnes ved navn, at Breedlove diskuterede sit forslag med topfolk i Pentagon, mens han var i Washington i sidste uge. En sådan forøgelse vil komme oveni den rotationsstyrke af brigadestørrelse i Østeuropa, som er et led i USA’s militære oprustning i det østlige Europa og Baltikum, til $3,4 mia. Den unavngivne funktionær sagde, ”De er ved at undersøge, hvordan de kan forøge de permanente militære styrker i Europa. De prøver at finde ud af, ’hvor meget behøver vi, og hvor skal det komme fra?’”

Ikke overraskende er der bureaukratiske forhindringer i vejen, hvilket betyder, at det kan tage måneder, eller mere, før et sådant skridt kan tages. Internt i Pentagon vil spørgsmålet udløse en budgetkamp over, hvem – eller hvilken konto –, der skal betale forøgelsen. Og i Europa vil det kræve godkendelse fra de allierede og en aftale med en værtsnation. Og for USA drejer spørgsmålet sig om, hvorvidt denne brigade skal stationeres i Tyskland, der betragtes som et sikkert bagland, eller i Polen, hvor den kunne være sårbar overfor et russisk førsteangreb.

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*