FN folk roser Bælt & Vej initiativ – siger, USA bør deltage

FN folk roser Bælt & Vej initiativ – siger, USA bør deltage
image_pdfimage_print

10. maj, 2017 – Folk i De forenede Nationer roser entusiastisk Kinas Bælt & Vej-initiativ (BVI) og ser det som et middel til at stabilisere verdensøkonomien og sammensmede det internationale samarbejde, som behøves for at opnå global økonomisk udvikling.

Det er også værd at bemærke, at Amitav Acharya, direktør for UNESCO-afdeling for Transnationale Udfordringer og Styrelse, rejste spørgsmålet om USA’s deltagelse i BVI, som, sagde han i et interview til Xinhua, »ville være fantastisk«. Alt imens han påpegede de fordele, som deltagelse ville bringe amerikansk industri og arbejdsstyrke, understregede Acharya, at Amerikas deltagelse også ville udvide BVI’s skala, eftersom USA kan bibringe BVI faciliteter, andre lande ikke kan.

»Jeg mener, der er fælles grundlag for muligheder for win-win-løsninger«, sagde han.

FN’s generalsekretær Antonio Guterres er en entusiastisk tilhænger af BVI og vil deltage i topmødet den 14.-15. maj i Beijing. I et interview til flere kinesiske medier den 9. maj bemærkede han, at »når vi ser på Bælt & Vej-initiativet, ser vi et meget vigtigt bidrag til solidaritet, til at gå frem over for globale problemer gennem internationalt samarbejde, noget, hvor Kina spiller en afgørende rolle«. Kina, sagde han, har været en »støttepille for multilateralisme«, og BVI’s mange projekter, især infrastrukturprojekter, »forener og gavner lande … og forbinder forskellige regioner i verden«. Alt dette reflekterer »et meget vigtigt, strategisk fremskridt«, understregede Guterres og tilføjede, »Jeg mener, at Bælt & Vej-initiativet demonstrerer dette nye perspektiv, som Kina har bibragt global udvikling.  … Der hersker stor entusiasme omkring BVI, sagde Guterres, »hvilket er grunden til, at jeg kan sige, jeg har store forventninger«.

Jorge Chediek, direktør for FN’s Kontor for Syd-syd-samarbejde (UNOSSC), gav udtryk for lignende følelser i et interview den 27. april til China Daily. Chediek, der også vil være til stede på forummet den 14.-15. maj, sagde, at BVI »tilsigter at bringe alle elementer af bæredygtighed sammen, nemlig: økonomisk integration gennem handel og investering og byggeri af infrastruktur, udveksling af folkenes erfaringer og udvikling af en samarbejdskultur«. Han understregede, at »Kinas første, store bidrag er dets eget eksempel. Dernæst hjælper de, gennem syd-syd-samarbejde, og med den generøsitet, som Kinas folk og regering har vist, andre lande til at følge den samme udviklingskurs som Kina selv«.

Foto: FN’s generalsekretær Antonio Guterres ses her under et besøg til Kenya, mens han var FN’s flygtningehøjkommissær (2005-2015), før han tiltrådte som generalsekretær 1. januar, 2017.  

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

*