USA og Kina – samarbejde om udvikling, eller global ødelæggelse

USA og Kina – samarbejde om udvikling, eller global ødelæggelse
image_pdfimage_print

Den 10. marts (EIRNS) — Det blev i dag meddelt, at udenrigsminister Antony Blinken og den nationale sikkerhedsrådgiver, Jake Sullivan, vil mødes med Kinas to førende udenrigspolitiske talsmand, Yang Jiechi, direktøren for Det kinesiske Kommunistpartis centrale udenrigsudvalg, og udenrigsminister Wang Yi, den 18. marts i Alaska. Mødet følger et besøg i Japan og Sydkorea i næste uge af Blinken og forsvarsminister Lloyd Austin.

Betydningen af dette møde mellem USA og Kina kan ikke overdrives, selv om resultatet er fuldstændig uforudsigeligt. Det kunne være et lovende skridt i retning af verdensfred og udvikling, eller det modsatte, en cementering af det ekstremt racistiske og fremmedfjendske hysteri mod alt kinesisk, der dominerede det sidste år af Trump-administrationen under Mike Pompeo, og som har været helt og fuldt godkendt af Blinken og Sullivan i deres ”Interim National Security Strategic Guidance”, der blev frigivet af Det hvide Hus den 3. marts

Præsident Biden selv udtrykte en af de få kloge ting i hans præsidentskab efter hans to timers lange telefonsamtale med præsident Xi Jinping den 10. februar, hvor han kom ind på relationerne mellem USA og Kina som omtalt under hans tale til sikkerhedskonferencen i München den 19. februar: ”Det handler ikke om at sætte øst op imod vest. Det handler ikke om, at 'vi vil have en konflikt'. Vi ønsker en fremtid, hvor alle nationer er i stand til frit at bestemme deres egen vej uden truslen om vold eller tvang. Vi kan ikke, og må ikke vende tilbage til det refleksmæssige modsætningsforhold og de stive blokke under Den kolde Krig”.

Faren er, at Blinken og Sullivan har forpligtet sig til at "stille lande som Kina til ansvar", og "sikre at Amerika, og ikke Kina, sætter den internationale dagsorden". Sådan britisk imperialistisk tænkning, geopolitik, når det er værst, stammer fra en tankegang der afviser enhver tanke om, at nationer har ret til "frit at bestemme deres egen vej uden trussel om vold eller tvang", som Biden har udtrykt det.

Værre er det, at kommandanten for den amerikanske kommando over Indo-Stillehavsområdet, admiral Philip Davidson, under sin redegørelse til Senatets militær-udvalg 9. marts, demonstrerede den nu almindelige praksis med "forventning", der tilskriver Kina (såvel som Rusland) nøjagtigt de ensidige handlinger, som USA selv foretager: ”Kinas kommunistiske Parti fremmer et lukket og et autoritært system gennem intern undertrykkelse og ekstern aggression,” sagde Davidson. "Kinas skadelige tilgang til regionen inkluderer en hel partipolitisk indsats for at betvinge, korrumpere og kollapse regeringer, virksomheder, organisationer og befolkninger i Indo-Stillehavsområdet". Dette kommer fra en militærleder i et land, der militært har væltet regeringer, ødelagt deres økonomier, indsat marionetregimer og efterladt deres økonomier i ruiner overalt i Mellemøsten, samtidig med at de indfører ensidige sanktioner mod snesevis af lande rundt om i verden.

Det er bestemt tilfældet, at Kina og Rusland bygger deres militære kapacitet op og har lovet samarbejde med hinanden, hvis de bliver angrebet. Det er imidlertid ikke indlysende for enhver, at de mobiliserer inden for deres egne grænser, mens det angloamerikanske krigsparti har militærbaser i 80 lande rundt om i verden, alt imens de flytter NATO op til den russiske grænse og endog ind i Asien?

De fleste af verdens nationer nægter at "vælge side" imod Kina, og de fleste ser faktisk på Kina og Rusland som den eneste kilde til den nødvendige humane støtte i dette øjeblik med eksistentiel krise for menneskeheden – adgang til de russiske og kinesiske vacciner, mens Vesten har hamstret deres rigelige forsyninger; infrastrukturudvikling gennem Bælte- og Vejinitiativet, mens Vesten ikke alene nægter storstilet infrastruktur til landene sydpå, men tillige agerer for at sabotere kinesiske og russiske bestræbelser på at tilbyde en sådan udvikling.

Amerikanerne imødeser nu et sammenbrud af deres historiske karakter – økonomien er ved at falde fra hinanden; finanssystemet er en massiv boble klar til at eksplodere; de forfatningsmæssige garantier for ytringsfrihed 'blæser i vinden', idet censur af tale og endda af ideer er blevet dagens norm; narkotikaplagede byer er overrendt med desperate hjemløse; og, vigtigst, løftet om en fremtid med fremskridt og udvikling ødelægges åbent under den falske 'Green New Deal'. Disse grønne fascister går ikke længere ind for det bibelske begreb om menneskehedens herredømme over naturen, men snarere indførelse af deindustrialisering og affolkning, påtvunget af de bankerotte finansielle institutioner under the 'Great Reset'.

Situationen er dyster, men det er netop under sådanne forhold, hvor folk endelig kan se, at det haster med at droppe deres fordomme og deres fejlslagne aksiomer, at lede efter sandheden uden for de åbenlyst løgnagtige medier og tage personligt ansvar for menneskehedens skæbne. Schiller Instituttet og LaRouche-Organisationen opfordrer alle patrioter og alle verdensborgere til at deltage i konferencen den 20.-21. marts med talere fra hele verden under temaet: World at a Crossroad: Two Months into the New US Administration (Verden ved en skillevej: To måneder inde i den nye amerikanske Administration).

Tilmeld dig konferencen her, https://schillerinstitute.nationbuilder.com/20210320-conference og inviter andre til at deltage. Mød truslen om en ny mørk tidsalder med mod og optimisme om, at en ny renæssance for hele menneskeheden er både nødvendig og mulig.

 

0 Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*