det vestlige systems moralske sammenbrud råber på et nyt paradigme
Den 15. april — Schiller Instituttet cirkulerer en indtrængende reaktion fra dets grundlægger, Helga Zepp-LaRouche, til den pavelige udsending til Syrien, kardinal Mario Zenari, der har advaret verden om den akutte humanitære nødsituation i kølvandet på ni års krig i Syrien, hvor morderiske "sanktionsforanstaltninger", er blevet pålagt af det amerikanske udenrigsministerium og uansvarligt støttet af en række andre regeringer, mest eftertrykkeligt briterne. Handlinger med henblik på at afslutte de såkaldte "Cæsarsanktioner", der er pålagt Syrien, vil ikke kun bidrage til at standse den massesult og fattigdom, som nu opsluger nationen, men vil også gavne resten af menneskeheden. Det er, som kardinalen siger, på tide at følge en vej for fred gennem udvikling og direkte afvise den moralske ligegyldighed, der i stigende grad truer med at udløse en katastrofe af denne størrelsesorden overalt hele planeten.
Under diskussionen i forbindelse med Schiller Instituttets ugentlige webcast den 14. april, krævede Zepp-LaRouche, at verden kommer det syriske folk til hjælp. Som kardinal Zenari har udtalt, befinder mere end 90% af syrerne sig under niveauet for ekstrem fattigdom, og mange er i fare for at miste deres liv på grund af hungersnød. Det sidste årti med krig, de uretfærdige sanktioner og COVID-19-pandemien har skabt en absolut utålelig tilstand af lidelse for det syriske folk.
Lignende rædsler konfronterer Yemen, hvor sultens smertefulde virkelighed formidles i den stærke dokumentarfilm "Hunger Ward", som lederen af Verdensfødevareprogrammet, David Beasley, henviser til; Beasley så børn dø på hospitalet lige foran sine øjne, og var ude af stand til at hjælpe.
Som Zepp-LaRouche udtalte, er der ikke noget "humanitært" forbundet med at sulte børn og lukke ned for hospitaler og lægebehandling, baseret på falske fortællinger, der blev udtænkt af britiske og amerikanske talsmænd for regimeskifte. ”Dette må stoppe, og Cæsarsanktionerne skal ophæves. Og alle medlemmer af den amerikanske kongres, der ikke ophæver disse sanktioner, gør sig selv medskyldige i enhver død, der sker i regionen”.
Zepp-LaRouche fortsatte: ”Dette har nået et punkt, hvor verden enten vågner op, og begynder at afhjælpe dette, eller ikke vil overleve på grund af vores egen moralske fiasko som menneskelig art. Jeg opfordrer jer: Arbejd med Schiller Instituttet. Arbejd med instituttets Komité for modsætningernes Sammenfald, der arbejder med hjælpeprogrammer og genopbygning. Jeg appellerer til jer: Kom i forbindelse med Schiller Instituttet, og reagér på opfordringen fra kardinal Zenari”.
Links:
Helga Zepp-LaRouches webcast: https://schillerinstitute.com/blog/2021/04/14/video-cardinal-zenari-time-is-running-out-to-end-the-sanctions-against-syria/
Cardinal Zenari: https://schillerinstitute.com/blog/2021/03/30/catholic-cardinal-in-syria-tells-world-time-is-running-out-for-syria-reconstruction/
Cardinal Zenari: https://www.exaudi.org/feature-cardinal-zenari-urgent-radical-solutions-needed-for-syria/
David Beasley and “Hunger Ward”: https://schillerinstitute.com/blog/2021/04/10/wfps-beasley-promotes-hunger-ward-documentary-on-malnutrition-in-yemen/